Det kræver zigzagkørsel og undvigemanøvrer, hvis man vil navigere mellem hullerne på landets godt 71.000 km kommunale veje. Men hvor slemt det egentlig står til, er der ingen, der ved med sikkerhed.
Den seneste landsdækkende analyse blev lavet i 2017 af Samkom – et samarbejde mellem Vejdirektoratet og kommunerne – og den viste dengang, at der var behov for investeringer for 3,9 mia. kr. for at bringe vejene op på et tilfredsstillende niveau. I dag svarer det til omkring 5,6 mia. kr.
Vi har brug for mere åbenhed om erfaringerne fra problemfyldte projekter
Men det reelle efterslæb kan være langt større. Ifølge Foreningen af Rådgivende Ingeniører vurderes det til 5-10 mia. kr., og Dansk Vejforening peger på, at tallet nærmer sig de 10 mia. kr. alene for kommunevejene.
Billigere at vedligeholde end reparere
Den voksende “vejgæld” skyldes, at mange kommuner udskyder vedligeholdelsen i stedet for at forebygge. Det er en både dyr og kortsigtet strategi, mener interesseorganisationen for bilister, FDM.
– Det er ikke økonomisk klogt og slet ikke ansvarligt at negligere vejområdet, som kommunerne gør. For hvert år den nødvendige vedligeholdelse udskydes, stiger vejgælden, siger Torben Lund Kudsk, politisk chef i FDM.
Sæt i gang: Tester fremtidens torv
Han advarer om, at den økonomiske regning ikke kun rammer kommunekasserne, men også borgerne i form af dårligere trafiksikkerhed og øgede reparationsomkostninger. En rapport fra DTU har tidligere dokumenteret, at dårlige vejforhold øger risikoen for ulykker – især blandt cyklister.
Ingen nye planer
Trods efterslæbets størrelse findes der altså ikke et aktuelt overblik. Hverken Vejdirektoratet eller KL har planer om at gentage analysen fra 2017. Det vækker kritik hos FDM:
– I FDM finder vi det uholdbart, at ingen kender det reelle efterslæb på vejvedligeholdelsen. Dermed er der risiko for, at problemet får lov til bare at vokse sig større og større, siger Torben Lund Kudsk.
DI Byggeri styrker kommunal service: Det skal være lettest muligt at drive virksomhed
Han understreger, at en sikker og velfungerende infrastruktur er afgørende for danskernes mobilitet – og opfordrer både stat og kommuner til at tage ansvar:
– En god og sikker mobilitet har stor betydning for danskernes hverdag, men det forudsætter gode veje. Derfor er det nødvendigt, at kommunerne begynder at tage problemet alvorligt.
