Microsoft største investering på dansk grund – lokalplan fastsættes næste år

Tre store Microsoft-datacentre kan lande i Danmark. To af den skal ligge i Varde Kommune. Den sidste i Esbjerg Kommune.
Der vil være mulighed for at datacentrene kan kobles på fjernvarmenettet eller at overskudsvarmen fra datacentrene kan anvendes på en anden måde. Foto: Gettyimages.

Internet og data flyver ikke bare rundt i digitale skyer over himlen – faktisk lige modsat.

Under jorden løber internetkabler og forbinder os digitalt. Og datacentre står med sin brummen og holder styr på vores digitale hukommelse.

Det er man i Varde Kommune og Esbjerg Kommune ret så bevidste om.

I de sidste år har de arbejdet strategisk for at tiltrække digital infrastruktur og datatunge virksomheder til området. De to vestjyske byer er ifølge dem selv oplagte steder at placere stor internationale datacentre.

Flere af Europas centrale undersøiske fiberkabler løber lige i nærheden. Og med et udbyd af tre havvindmølleparker, bliver regionen endnu mere attraktiv, ifølge dem selv.

Læs også

Stort potentiale: Selskaber vil opføre datacenter i energipark

– Varde Kommune har en unik forbindelse til hele Europas energinet, og vi har en ambition om at tiltrække nye industrier, der bidrager til vækst og udvikling, lyder det fra borgmester i Varde Kommune, Mads Sørensen (V). 

Microsoft lader nu til at være bidt på den vestjyske data-krog. 

Virksomheden har offentliggjort, at de ønsker at etablere tre datacentre i Vestjylland – en i Esbjerg Kommune, to i Varde Kommune. Det vil være Microsofts største investering på dansk grund nogensinde.

– At internationale virksomheder som Microsoft nu kigger i vores retning og ønsker at investere i datacentre hos os, viser, at vores strategiske satsning på at tiltrække energitunge virksomheder – og dermed arbejdspladser – virker, siger Mads Sørensen.

Nu er det op til kommunernes myndighedsproces at få den endelige aftale på plads.

Vil berøre lokalsamfund

Microsoft skønner, at de tre datacentre under konstruktionen vil beskæftige 1.200-1.400 personer per lokation.

Cirka 500 ansatte vil have deres gang på tværs af de tre lokationer, når datacentrene er fuldt operationelle.

Det lyder indlysende som en positiv nyhed for de to vestjyske kommuner med store byggeprojekter, der kan bidrage til væksten i kommunerne. Men borgmesteren er bevidst om, at der kan komme lokale udfordringer.

Læs også

Datacenter for op til 20 mia. kroner på vej til Falster

– Vi ved, at det er projekter, der vil berøre flere lokalsamfund. Derfor går vi allerede i næste uge i gang med dialogen ude i lokalområderne, siger Mads Sørensen.

I forbindelse med lokalplanlægningen i Varde Kommune vil der være borgermøder, hvor borgere og interessenter har mulighed for at stille spørgsmål til projekterne.

I Varde Kommune har Microsoft fundet to placeringer. Den ene placering er et område på cirka 150 hektar på Ringkøbingvej nord for Tinghøj. Den anden er et område på cirka 79 hektar på Kastkærvej mellem Lunde og Nørre Nebel

Dialogen skal fastholdes

Datacenter nummer tre skal placeres i Esbjerg Kommune – tæt ved byen Bramming.

Esbjerg Kommune skriver, at placeringen er valgt, fordi området både har pladsen, energiinfrastrukturen og forbindelserne til at rumme et moderne datacenter.

Esbjergs position blev også tidligere i år understreget af kåringen som Årets Datacenterkommune.

– Det er en fantastisk nyhed, at en global aktør har Bramming i søgelyset. Det viser med al tydelighed, at vores langsigtede arbejde bærer frugt. En stærk kombination af digital infrastruktur, grøn omstilling og et solidt erhvervsklima gør, at vi står enormt godt.

Læs også

Byggebranchen kan blive tech-giganternes akilleshæl

– Vores område er allerede et centralt dataknudepunkt i Nordeuropa, og med flere datacentre åbner der sig nye muligheder. Nu handler det om at fortsætte dialogen, så projektet kan blive en gevinst for både Bramming og hele kommunen,” siger borgmester i Esbjerg Kommune, siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune.

Lokalplanprocessen forventes igangsat politisk i starten af 2026, og en endelig lokalplan kan være klar i efteråret samme år.

Relateret indhold