Den femårig indsats Plan 22+, der frem mod 2027 skal udvikle ny viden og redskaber til at indfri klimamålsætninger gennem kommunernes fysiske planlægning, åbner nu for tredje ansøgningsrunde.

Vil omdanne træmoduler fra midlertidig studieby til nye almene boliger
I første og anden runde blev der givet støtte til 15 projekter i 19 forskellige kommuner. Her var der stor interesse fra kommunerne for at arbejde med bæredygtighedsværktøjer, planlægning i det åbne land og mobilitetsudfordringer. De første 15 pilotprojekter er allerede i gang og afsluttes i løbet af 2025.
Tre temaer
Bag Plan22+ står Realdania og Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Pilotprojekterne, som kommunerne nu kan søge støtte til, skal vise nye veje for at planlægge attraktive byer, kvarterer og landområder, med fokus på at bruge den fysiske planlægning til at sikre rammerne for det gode liv og reduktion af CO2-udledningerne.
I denne omgang er der fokus på tre temaer, som kommunerne kan søge inden for:
- 15 minutters byen
At sikre adgang til hverdagsfunktioner – f.eks. skole, indkøb og fritid – inden for 15 minutter til fods eller på cykel. En 15 minutters by kan styrke lokale fællesskaber, reducere CO₂ og mindske biltrafik. I landdistrikter kan en radius på 30 minutter være relevant.
- Kompakt, grøn by
At bygge i de eksisterende byområder i stedet for at sprede byen mere ud med nye byggerier. Og samtidig tænke grønne løsninger ind. På den måde kan man reducere CO₂, styrke biodiversitet og skabe byer med høj livskvalitet.

Vitalt med levende bymidter: 16 byer får livgivende håndsrækning
- Klimahensyn i områder med enfamiliehuse
At bevare og renovere enfamiliehuse. Nye boligformer (f.eks. opdeling af huse og hybridboliger) er på vej, men endnu ikke bredt tænkt ind i den kommunale planlægning. At bevare og renovere er ofte mere klimavenligt end at rive ned og bygge nyt.
Skal bidrage med ny viden
For at få støtte skal kommunerne formulere et projekt, der kan bidrage med ny viden til ét af de tre temaer. F.eks. forarbejde til planstrategi, kommuneplan eller lokalplan.
Kommunerne skal være forberedt på at kunne afsætte tid til at udvikle deres projekt og også til at deltage i de fælles netværksmøder, workshops m.v., som Plan22+ afholder for de kommuner, der modtager støtte.

Tre fynske virksomheder investerer stort i Nærheden 2.0
Projektperioden er et år og afsluttes med de kommunale projekter og en samlet opsamling på den læring og viden, som opnås undervejs i pilotprojektet.
Kommunernes projekter udgør sammen med den fælles tværkommunale læring og input fra forskere grundstenene i tre pilotprojekter. Pilotprojekterne vil blive sat i gang, hvis der minimum er tre kommunale projekter inden for hvert af de tre temaer.
Netværk og samarbejde
Plan22+ har udpeget en projektfacilitator, som vil facilitere netværk og samarbejde mellem de kommuner, som får støtte. Samtidig giver facilitatoren støtte og sparring til den enkelte kommune.

53 kommuner deles om 117 mio. kr. Skal skabe liv i landsbyerne
Desuden arrangeres møder med forskere, der sidder med den nyeste viden på området. Herudover kan kommunerne søge om op til 100.000 kr. til bl.a. analyser, illustrationer og facilitering.
Deadline for ansøgninger i denne runde er fredag den 13. juni.