Tidligere på måneden gik borgmestrene i syv kommuner, der støder op til Køge Bugt; Greve, Stevns, Brøndby, Køge, Ishøj, Vallensbæk og Solrød Kommuner sammen om fælles kritik mod at udvide Avedøre Holme med ni kunstige øer i projektet Holmene.
Nu sætter også Danmark Naturfredningsforening i et debatindlæg spørgsmålstegn ved, om havmiljøet og naturen i Køge Bugt kan holde til etableringen af ni holme ud for Hvidovres kyst, hvor der efter planen skal etableres både erhvervs- og naturområde.
De konkrete udviklingsplaner handler bl.a. om, at udvidelsen af Avedøre Holme vil skabe 320 hektar moderne erhvervsareal, 64 hektar bynær natur og 18 kilometer ny kystlinje til rekreative- og marine faciliteter. Området vil nå cirka to kilometer ud i Køge Bugt og være cirka 2,4 kilometer i bredden.
Holmene skal bl.a. opbygges af 47 mio. tons overskudsjord, som 1,5 millioner lastbiler skal transportere til projektet i anlægsfasen. Det svarer til 160.000 flere lastbiler på de omkringliggende veje årligt i hele byggeperioden, der til at starte med løb fra 2022-2040.
De syv kritiske borgmestre er især bekymrede for den øgede trafikmængde både i anlægsfasen og efterfølgende, mens Danmark Naturfredningsforening vurderer, at etableringen af de ni kunstige øer ud for Avedøre Holme risikerer at få store natur- og miljømæssige konsekvenser.
‘Vores konkrete anke er, at ingen af de potentielle konsekvenser er undersøgt, hvorfor man i dag ikke har et reelt billede af påvirkningens omfang. Hvor meget vil det skade, og er påvirkningen så omfattende, at det vil være mere fornuftigt at placere projektet på land? Det sidste særligt i lyset af, at der på land er uudnyttet erhvervsareal af mindst samme størrelse, mens vi også ved, at det er muligt at modernisere Lynetten på stedet, hvilket må spare en masse ressourcer’, hedder det i naturfredningsforeningens henvendelsen til Miljø- og Fødevareudvalget og Transportudvalget i Folketinget.
Også den potentielle sammenlægning af Renseanlæg Avedøre med Lynetten og Damhusåen i et moderne ressourceanlæg på Holmene vækker naturfredningsforeningens bekymring.
Dette tiltag skal dog besluttes af spildevandsvirksomheden Biofos, før der kan arbejdes videre med det.
Kræver en grundig miljøkonsekvensvurdering
Hovedparten af naturfredningsforeningens spørgsmål har Hvidovre Kommune dog allerede undersøgt eller planlagt at undersøge, og de mange forundersøgelser er gjort frit tilgængelige på hjemmesiden holmene.com, lyder det fra kommunen, der understreger, at Holmene slet ikke vil kunne etableres uden en grundig miljøkonsekvensvurdering, som vil være en naturlig del af det arbejde, der igangsættes, når regeringen får behandlet en projekteringslov for Holmene.
– Hvidovre Kommune deler til fulde bekymringen for vores havmiljø og natur, og alt skal derfor undersøges grundigt, før Holmene bygges. Vi vil selvfølgelig leve op til alle krav for natur- og miljøbeskyttelse – både før, under og efter jordopfyldningen, understreger Hvidovres borgmester, Anders Wolf Andresen og tilføjer:
– Vi har en fælles interesse i at få alt belyst, så vi kan træffe de rette beslutninger, siger Anders Wolf Andresen, som hurtigst muligt vil invitere Danmarks Naturfredningsforening til møde om Holmene.
Hvidovre Kommune understreger, at Holmene skal være et ‘naturplus-projekt’, hvor kommunen forpligter sig til at skabe mere natur, end der bliver påvirket ved etableringen af de ni holme. Med projektet skabes 17 km ny kystlinje, hvor der bliver mulighed for at skabe biodiversitet på land og i vand med f.eks. strandeng, stenrev og uberørt natur.
– Slutresultatet skal alt andet lige være en positiv gevinst for miljøet, for klimaet, den grønne omstilling og hele hovedstadsområdet. Skulle vores undersøgelser mod forventning vise noget andet, vil vi ikke gennemføre projektet i den form, lyder det fra Anders Wolf Andresen.
Bekymret for jorden
I debatindlægget udtrykker Danmarks Naturfredningsforening bl.a. bekymring om den jord, der skal bruges til opbygning af Holmene. Hvidovre Kommunes svar er, at man forventer at bygge Holmene af ren jord og det, man kalder ‘by-jord’, som er lettere forurenet jord, der typisk findes i hovedstadsområdet i forvejen.
Ved opbygningen af Holmene vil jorden desuden bliver indkapslet, og alt vil som minimum leve op til de krav, miljøloven stiller.
– Vi vil selvfølgelig ikke tillade, at der kommer forurening ud i Køge Bugt eller Øresund, understreger borgmesteren.
Krav til brugerne
Hvidovre Kommune har en plan om at opsætte egentlige dogmeregler for både etableringen af Holmene og de virksomheder, der ønsker at etablere sig på øerne, så det sikres, at alle miljøkrav overholdes.
Holmene understøtter ifølge kommunen desuden efterspørgslen efter sammenhængende erhvervsarealer centralt i hovedstaden, som ligger tæt ved en international lufthavn, motorvejsnettet, vidensinstitutioner og et stort rekrutteringsopland.
Her mener de syv kritiske kommuners borgmestre, at der er nok ledige erhvervsarealer i både hovedstads- og Køge Bugtområdet.
– Vi ser absolut ingen fordele i de 9 kunstige erhvervsøer, men er tværtimod dybt bekymrede for konsekvenserne. Erhvervsøerne er lig med et 20 år langt byggeprojekt med støj, larm og lastbiler til følge. De er lig med yderligere forurening af Køge Bugt og vil have omfattende konsekvenser for havmiljøet og badevandet. Hvis staten mener, at der mangler erhvervsarealer, kan man med fordel kigge rundt omkring i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor der er rigeligt med ledige byggegrunde, siger de syv borgmestre i Kommunealliancen.
Hvidovre Kommune argumenterer modsat for behovet for et sammenhængende erhvervsområde som Holmene, hvor virksomhederne kan indgå i symbioser og få gavn af hinanden, f.eks. med udveksling og genbrug af hinandens restprodukter, fælles samarbejder m.v.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';