International School of Billund (ISB) har i dag fejret den officielle åbning af skolens fjerde og hidtil største udvidelse.
Med udvidelsen på 7.000 m2 og sine nu samlet 20.000 m2 skaber byggeriet rammerne for op til 750 elever, og visionen, der udsprang af tredjegenerations Lego-ejer, Kjeld Kirk Kristiansens, drøm om at skabe en skole, hvor leg og læring går hånd i hånd, er fra de første tanker nu realiseret på 12 år.

A. Enggaard markerede milepæl for ny bydel på ikonisk fængselsgrund
Den nye udvidelse omfatter ny administration mod Vejlevej, nye lærerforberedelseslokaler, Grand Hall, faglokaler, klasselokaler, kantine samt genetablering af sportsbanen.
Derudover cykel- og bilparkering og direkte forbindelse fra skolen til sportshallen.
Byggeriet er certificeret efter DGNB Guld og Svanemærket og indebærer bærende konstruktioner i træ, intelligent måling af bygningens indeklima, udledning på under otte kg CO2e pr. m2 og ca. 2.000 m2 sedumtag og mere end 500 m2 solceller.
International opmærksomhed
Den pædagogiske udvikling på skolen er centreret om leg og læring, Pedagogy of Play – eller PoP som det hedder på ISB. Her tager undervisningen afsæt i børns naturlige nysgerrighed og lyst til at udforske, og legen fungerer som drivkraft for både faglig fordybelse og social udvikling.
Denne tilgang vækker stor international opmærksomhed, og hvert år besøger flere hundrede fagfolk og beslutningstagere fra hele verden skolen for at udforske, hvordan leg kan forme fremtidens læring.

Sygehusbyggeri til 670 millioner kan for alvor gå i gang
– Vi har lært utroligt meget af ISB – ikke kun som partner, men som medrejsende i en fælles mission, siger CEO for Lego Fonden, Sidsel Marie Kristensen.
– Skolens tilgang til leg, læring og trivsel har inspireret os dybt og givet os en værdifuld indsigt i, hvordan læring gennem leg ser ud i praksis. Her får børn ikke bare undervisning – de får lov til at udforske, lege og udvikle sig som hele mennesker. Det er præcis den form for læringsmiljø, vi ønsker at fremme – i Danmark og globalt.