Mikrolejligheder, tiny houses og micro living er tiltagende populære som alternativ til traditionelle boligformer som parcelhuse, rækkehuse og klassiske lejligheder.
Det viser rapporten ‘Mikroboliger i Danmark – Erfaringer med Tiny houses, mikrolejligheder, co-living i en dansk kontekst’, som de to seniorforskere på instituttet Build på Aalborg Universitet, Mette Mechlenborg og Jesper Ole Jensen, står bag.
De har sat sig for at undersøge, hvordan mikroboliger kan bidrage til at løse aktuelle udfordringer inden for bæredygtighed, byudvikling og et presset boligmarked.
Stærke fortællinger om en ny livsstil
Forskerne har i undersøgelserne fokuseret på, hvordan boligformen kan påvirke både miljøet og menneskers trivsel i forhold til pladsoptimering, fællesskab og boligkvalitet. Desuden har de set på, hvordan beboere tilpasser sig en mindre boligramme foruden de muligheder og udfordringer, det medfører i hverdagen.
16 tiny houses får egen lokalplan i Køge
Mette Mechlenborg siger:
– De nye boligtyper kommer med stærke fortællinger om en ny livsstil, nye værdier og et andet boligliv. Konceptet med mikroboliger rammer derfor også ind i bæredygtighedsbevægelsen, som har fokus på mindre forbrug og lavere klimaaftryk. Og –måske lige så vigtigt – nye opfattelse af, hvad der er en god bolig.
Større fokus på nye livsstile
Små boliger er ikke noget nyt i Danmark. Rapporten viser, at der er ca. 200.000 boliger under 50 kvm (inklusiv ældre, små boliger). Ser man bort fra rene studieboliger, er der 40.000 boliger under 40 kvm.
Den nye generation af mikroboliger adskiller sig fra de eksisterende små boliger ved at have større fokus på nye livsstile, herunder fællesskab, og ved at henvende sig til nye målgrupper med særlige behov.
De to forskere har delt mikroboliger op i tre kategorier:
Tiny houses er ideelt set privatejede, selvbyggede huse på hjul, som er placeret i åbne landskaber. Bygger på drømmen om økonomisk frihed, adgang til natur, mobilitet og en mere bæredygtig livsstil med bl.a. off-grid-systemer, hvor man f.eks. får vand fra regn og el fra solceller. Denne mikrobolig er typisk borgerdrevet og bygger på ideen om, at man kan optimere sit liv ved at nedskalere sin bolig.
Mikrolejligheden henviser til pladsoptimerede lejligheder på mellem 15 og 40 kvm beliggende i større byer. Dækker over f.eks. studie- og ungdomsboliger, studio apartments og micro living. Ofte er her tale om større boligbebyggelser på op til 500-600 boliger. Er ofte en lejelejlighed med høj fleksibilitet og tilgængelighed. Boligen bliver ofte benyttet til relativt korte lejeperioder og benyttes bl.a. af expats. Er primært er beboet af én maks. to personer.
Co-living er en fællesskabsorienteret boligform med et højt serviceniveau, værtskab, midlertidighed og små møblerede værelser i byen. Målgruppen er stort set den samme som i mikrolejligheder, men rettet mod folk, der ikke ønsker besværet med selv at indrette og holde et hjem, men som efterlyser adgang til et mere socialt boligliv.
Bæredygtige, fleksible og moderne boligformer
Mikroboligerne kan give adgang til andre kvaliteter end dem, der er i den private bolig. Typisk vil det være en attraktiv beliggenhed, adgang til natur og fællesfaciliteter, byliv, mulighed for samliv med ligesindede eller et boligkoncept, der retter sig mod en bestemt type af hverdags- og arbejdsliv.
Interessen for mikroboliger afspejler et voksende ønske om bæredygtige, fleksible og moderne boligformer, der passer til en globaliseret livsstil.
Bygherre: Klimasvarene findes i Træs utraditionelle materialeliste
– Med mikroboliger, tiny houses og co-living står Danmark over for en oplagt mulighed for at fremme en mere bæredygtig boligkultur, hvor pladsoptimering og fællesskab kan blive centrale værdier i fremtidens boligpolitik, forklarer seniorforskeren.
Vanskeligt at sætte standarder
Interessen for mikroboligen peger på, at danskerne faktisk er villige til at nedskalere deres bolig. Især hvis det samtidig bidrager til øget livskvalitet og en mere meningsfuld hverdag. Derved har mikroboligen potentiale til at inspirere resten af boligmarkedet og bidrage til en bæredygtig omstilling.
I Danmark er det dog vanskeligt at sætte standarder for boliger, hvor boliglivet også inkludere de fællesrum og sociale aktiviteter, der er uden for boligen. Uden at her er tale om et bofællesskab. Forskerne peger da også på, at der er behov for at se på beliggenhed, boligkvalitet og målgruppe.
– Mikrolejligheder og co-living har åbenlyst nogle kvaliteter, som har været fraværende i det hidtidige boligmarked, og potentialer for bl.a. at imødegå ensomhed blandt singler, expats, digitale nomader mm. For at indfri potentialerne kræver det dog en ordentlig kvalitet i både fællesarealer, facilitering og i den private bolig, og det kræver nye kompetencer blandt udlejerne, som derfor skal øve sig i løbende at evaluere og forbedre deres koncepter, siger Jesper Ole Madsen.
Tæt på drømmen: I fremtiden skal vi bo i 3D-printede tiny houses af affaldsplast og -træ
De to seniorforskeres undersøgelse peger dertil på, at der mangler fleksibel lovgivning og mere viden, før mikroboliger for alvor kan vinde indpas og gøre en forskel på det danske boligmarked. Eksempelvis er den største udfordring for udbredelsen af tiny houses en kompliceret lovgivning og kommunale forhold, der ikke er gearet til denne nye boligtype.
Rapporten kan læses i sin helhed her.
Tilblivelsen af rapporten og undersøgelsen bag er støttet af Realdania.