På området ved Lerchesgade og Storms Pakhus i Odense opføres et stort kontorbyggeri med plads til 1.600 mennesker, som skal arbejde i de syv statslige institutioner, der flytter ind.
Kontorknudepunktet bliver på seks etager og kommer til at sætte helt nye standarder for byggeri herhjemme.
Det bliver nemlig første gang, at man i Danmark opfører så stor en bygning i træ, fortæller Signe Riisom Pedersen, produktionschef i NCC:
– Vi ser byggeriet i Lerchesgade som et pionerprojekt, der skal vise, hvad man kan bygge udelukkende i træ.
Minder om betonkonstruktioner
Projektet bygges i to typer træ: CLT og GLT.
Alle dæk bliver bygget af CLT, der enkelt sagt er trælameller, som er limet sammen, så fibrene i træet krydser hinanden. CLT er et meget stærkt materiale, fordi træet spænder i flere retninger, forklarer Signe Riisom Pedersen:
– Materialet er digitalt forarbejdet og derfor meget fleksibelt i form, størrelse og udtryk. På den måde minder det om betonkonstruktioner, som du også kan dimensionere og forme efter specifikke ønsker.
Den anden type træ, Glue Laminated Timber (GLT), der egner sig godt til vertikale søjler og horisontale bjælker, og sådan vil materialet også blive brugt på WoodHub. GLT består af mange lag trælameller og er limet sammen med fugtresistent lim.
Er der træ nok?
I kølvandet på corona udbrød krigen i Ukraine, hvilket har betydet at udbuddet af stort set alle byggematerialer er reduceret – og at prisen er røget i vejret.
Produktionschefen i NCC føler sig dog sikker på at kunne få det træ, der er behov for ifm. byggeriet. Hun begrunder, at entreprenøren i lang tid har undersøgt markedet og besøgt mulige leverandører, fortrinsvist i Tyskland og Østrig, hvor de fleste større leverandører råder over både egen skov og eget savværk:
– Det giver os en sikkerhed for, at vi får de mængder kvalitetstræ, som vi skal bruge, siger hun og tilføjer, at der, selvfølgelig, er tale om certificeret træ.
Erfaring fra mindre byggeri i byen
I dag er det stadig nyt at opføre større byggerier i træ, men som nordisk koncern kan NCC trække på egne erfaringer fra både Norge og Sverige med eksempler som Valle Wood i Oslo og Magasin X i Uppsala.
Og så bygger entreprenøren samtidig et andet sted i Odense, på Energivej, hvor et nyt domicil til to robotvirksomheder ligeledes opføres med bærende trækonstruktioner.
En opgave, der er noget mindre end WoodHub, og Signe Riisom Pedersen fortæller, at kontorprojektet derfor vil nyde godt af erfaringen fra domicilbyggeriet:
– En række af vores tømrere, snedkere, betonelementmontører og struktører har så at sige været i lære på domicilet Cobot & AMR Hub. Blandt andet skal man blive fortrolig med, at tolerancerne i træbyggeri er meget mindre end i betonbyggeri. Den læring fortsætter i større skala på WoodHub, så på flere områder bliver den ambitiøse satsning på træbyggeri i Odense noget, vi alle lærer af, siger hun.
A home away from home
Lone Wiggers er arkitekt og partner i C.F. Møller Architects og har spillet en central rolle i tilblivelsen af WoodHub.
Hun mener, at et kontorhus bør evne at udvikle medarbejdere og organisationer:
– Vi har tegnet noget, som er med til at definere, hvordan fremtidens arbejdsplads anvendes og indrettes. Man kommer ikke uden om fleksibilitet, og når man så oveni købet arbejder i et hus, hvor træ som materiale fylder meget, så taler vi også om fordele på indeklima, bæredygtighed og arbejdsmiljø samt tilbud om en lang række alternative midlertidige arbejdssteder og -rum i bygningen ud over de faste arbejdsborde/arbejdsstationer, siger hun.
– På mange måder har vi stræbt efter at skabe det, man kunne kalde a home away from home, tilføjer Lone Wiggers.
‘Det levende bygulv’
Karin Rasmussen, landskabsarkitekt hos C.F. Møller Architects, fortæller, at man har valgt et formsprog, hvor det er graden af beplantning, der binder det hele sammen:
– Vi opererer med genanvendelse i det omfang, det giver mening. For eksempel bliver bjælkerne fra SKATs tidligere bygning på Lerchesgade ikke smidt ud. Vi bruger dem på forskellig vis til bænke, til cykelparkering og i det fri som tangenter, der angiver en retning.
Landskabsarkitekten lægger stor vægt på det, hun kalder ‘det levende bygulv’ med visionen om en varieret og levende stueetage, der styrker oplevelsen af byen i øjenhøjde.
– Sådan et ‘gulv’ omfatter i den grad mennesker. Folk, der arbejder i kontorbygningen, og folk, der blot kommer forbi. I den sammenhæng spiller de fysiske overgangs- og kantzoner en meget vigtig rolle.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';