Luftfragt vokser i Billund Lufthavn – investerer 80 millioner i udbygning

Et nyt anlæg til luftfragt og logistik er på tegnebrættet i Billund. Det skal styrke positionen som et af Nordeuropas største centre for luftfragt.
Kommende anlæg
Det nye anlæg kommer til at ligge i forlængelse af de eksisterende bygninger, der håndterer luftfragt i Billund Lufthavn.

I foråret 2026 begynder de tunge maskiner at køre rundt på Billund Lufthavn.

Et helt nyt anlæg skal nemlig bygges for at imødekomme stigningen i luftfragt og for at kunne administrere logistikken.

Byggeriet omfatter blandt andet en cross-docking-terminal, langgodshal, sikret lager og administrationsfaciliteter.

Læs også

Bravida åbner kontor i lufthavnen: De bedste samarbejder bygger på tillid, og det kræver tilstedeværelse

En uundgåelig udbygning for lufthavnen efter endnu et godt år for luftfragt. Den samlede fragtmængde var for andet år hele 90.000 tons. En 20 % stigning siden 2019.

– Når vi slår rekord i luftfragt, følger der et ansvar med. Vi skal kunne håndtere væksten uden at gå på kompromis med drift, sikkerhed og kvalitet. Det her byggeri er et konkret svar – og et stærkt løft til en af Nordeuropas største lufthavne på luftfragt, og skaber rammen om et unikt produkt med ekstrem korte procestider imellem cargofly og lastbiler, siger Ronny Lilienvald, udviklingsdirektør i Billund Lufthavn.

Billund Lufthavn investerer 80 mio. kroner i anlægget sammen med HT Transport. Det nye anlæg – der skal ligge med den eksisterende bygninger, der håndterer luftfragt – skal desuden udgøre base for HT Transport i Billund i fremtiden.

Vigtigt center for luftfragt i Nordeuropa

Lufthavnens nye anlæg skal etableres på et grundareal af 26.000 kvadratmeter.

I selve bygningen kommer der en cross-docking-terminal og langgodshal inkl. sikret lager på 9.800 kvadratmeter. En administrationsafdeling på 800 kvadratmeter, i flere etager. Og 54 lastbilramper i et cross-docking set-up med mulighed for let adgang til og fra cargofly.

Læs også

Munck Gruppen afslutter stort anlægsarbejde i Grønland

Når udbygningen står færdig, forventes det, at lufthavnen kan slå flere rekorder i fremtiden for luftfragt.

En udvikling man ser positivt på i HT Transport:

– Vi er vokset op med Billund. Når fragten vokser, skal faciliteterne følge med. Det nye byggeri giver et bedre flow, kortere håndteringstid og en mere robust drift – til gavn for speditører, afskibere og hele værdikæden, fortæller Jørgen Poulsen, Bestyrelsesformand i HT Transport.

Relateret indhold