Med den landsfaste forbinder Femern-forbindelse bliver Lolland mere og mere central for en lang række virksomheder.
Netop nu har den tyske investor og projektudvikler, Peper & Söhne, overtaget et 50.000 kvm erhvervsområde i Maribo Erhvervspark. Det skal over de næste par år blive til “Hub 48 Maribo”, nyt transport-, industri- og logistikområde i Femern-korridoren.
Peper & Söhne hører hjemme i Bremen og har en projektportefølje på over 2,4 mia. kr. på det tyske marked. Hub 48 bliver udviklerens første projekt i Danmark.
Investor: Regionen vil opleve massivt økonomisk opsving
– Vores interesse for denne placering er langsigtet, da vi er overbevist om, at regionen vil opleve et massivt økonomisk opsving i de kommende år. Efterspørgslen efter etableringsarealer til erhvervsmæssig brug er allerede stigende, lyder det fra Christoph Peper, managing partner i Peper & Söhne Corporate Group.
Byggefasen bliver delt i to:
– Første fase er på samlet 8.700 kvm. og igangsættes i år. Det involverer bygninger til håndværkere, mindre erhvervsvirksomheder med særlige transportbehov samt bygninger til industrivirksomheder. I 2024 år igangsætter vi Fase 2.
Byggeopgaven kommer totalentreprenøren DS Gruppen fra Hobro efter alt at dømme til at stå for. Kontraktforhandlingerne meldes i sidste fase, og der er en naturlig forbindelse med jyderne og Bremen-virksomheden.
I Tyskland har Peper & Söhne i flere år samarbejdet Goldbeck-koncernen, som i 2022 opkøbte DS Gruppen.
Lolland tror på mere
På Lolland er det tyske erhvervs-hub én blandt efterhånden mange gode investeringer, som det er lykkes at trække til øen.
– Det siger i den grad noget om Lollands potentiale, når en seriøs tysk virksomhed som Peper & Söhne satser så massivt på vores område, siger Holger Schou Rasmussen, borgmester i Lolland Kommune.
Hos Business Lolland-Falster, som har håndteret markedsføringen af erhvervsparken indtil nu, mærker man også en klar tendens,
– Interessen i dansk erhvervsliv for Lolland-Falster har været stigende i flere år, men nu oplever vi også en stærk interesse sydfra, siger Mikkel Wesselhoff, administrerende direktør i Business Lolland-Falster.
– Det har været vigtigt for os sammen med kommunerne at gøre det nemt for nye både danske og tyske virksomheder at etablere sig i området, og vi hører også tit, at det er en vigtig parameter.
Han tror på et stort samarbejdspotentiale med Peper & Söhne og Robert C. Spies Nordics.