Lokale håndværkere søges til stor haludvidelse

Dansk Halbyggeri udvider til august Ry Hallerne, som skal stå klar et år senere. Lokale håndværkere opfordres til at kontakte Dansk Halbyggeri.
Lokale håndværkere opfordres til at kontakte Dansk Halbyggeri i forbindelse med udvidelsen af Ry Hallerne. Illustration: GPP Arkitekter.
Lokale håndværkere opfordres til at kontakte Dansk Halbyggeri i forbindelse med udvidelsen af Ry Hallerne. Illustration: GPP Arkitekter.

Dansk Halbyggeri har netop skrevet kontrakt på udvidelsen af Ry Hallerne, der ligger mellem Silkeborg og Aarhus. Det betyder, at der er første spadestik på den længe ventede udvidelse til august. Det oplyser Dansk Halbyggeri.

– Til august 2016 står det nye idrætsanlæg klar til byens indbyggere – blandt andet med ny springhal, væksthus med indgangsområde, mødested m.v., stor multihal med hejsefoldevæg og udendørs motorikbane, siger formand for S/I Ry Hallerne, Jens Szabo, som glæder sig over, at byggeriet nu er rykket tæt på.

Det er aftalt, at lokale håndværkere skal have mulighed for at komme med i halprojektet. Derfor vil jeg opfordre interesserede håndværkere i Ry-området til at kontakte Dansk Halbyggeri.

Jens Szabo{break}Formand for S/I Ry Hallerne

Lokale håndværkere

Han fortæller samtidig, at det er planen at få lokale håndværkere på banen i forbindelse med byggeriet.

– Dansk Halbyggeri har totalentreprisen, men det er aftalt, at lokale håndværkere skal have mulighed for at komme med i halprojektet. Derfor vil jeg opfordre interesserede håndværkere i Ry-området til at kontakte Dansk Halbyggeri, siger Jens Szabo ifølge Ry Hallernes hjemmeside.

I skrivende stund mangler Ry Hallerne en halv til en hel million kroner for at få alle ønskede inventardele med fra starten, men selve haludvidelsen er altså klar til at gå i gang nu.

– I processen indtil nu har Dansk Halbyggeri været meget åbne og imødekommende. De lytter seriøst til vores ønsker og kommer med velgennemtænkte svar og forslag til det, vi spørger om. Jeg er fuld af fortrøstning i forhold til samarbejdet i byggefasen, siger Jens Szabo.

Haludvidelsen er på 1785 kvadratmeter og koster godt 16 millioner kroner. Byggeriet gennemføres som resultat af et samarbejde mellem lokale borgere, foreninger og erhvervsdrivende i Ry samt GPP Arkitekter som bygherrerådgiver, Viva Arkitekter, Almbjerg A/S Rådgivende Ingeniørfirma, S/I Ry Hallerne og Dansk Halbyggeri A/S.

Relateret indhold