Kvalitetssikrer 3 mio. kubikmeter beton til Femern-tunnelen

Døgnet rundt bliver den beton, der skal bruges til de 89 tonstunge elementer til Femern-tunnelen, testet i forhold til bl.a. styrke og holdbarhed. Tunnelen skal gerne kunne leve 120 år.
Inde i et tunnelelement. Grå beton på alle sider. Der står nogle orange kegler. Lyset kommer fra lamper i bunden af elementet.
De første hele elementer stod færdige i maj i år. Nu kan man få hele historien om Femern Bælt-forbindelsen i ny podcastserie. Foto: Femern A/S

Femern-tunnelen, der strækker sig mellem Rødbyhavn på Lolland og Puttgarden i Tyskland, er designet til en levetid på 120 år. Det kræver god og holdbar beton, og derfor bliver de tre mio. kubikmeter beton, der fremstilles til tunnelelementer og landanlæg, testet døgnet rundt.

For kvaliteten af den anvendte beton skal kunne dokumenteres, og det job har Teknologisk Institut fået. Her har man udviklet en effektiv og sikker digital infrastruktur til behandling af den enorme mængde data, der dagligt genereres i laboratorierne på byggepladsen.  

Læs også

”En milepæl i danmarkshistorien” – H.M. Kong Frederik X indvier første tunnelelement

Instituttet er ansvarligt for at lede laboratoriet og kvalitetskontrollen af den beton, som skal anvendes på projektet. Ikke mindst betonen til de ca. 800 segmenter, der skal produceres og sidenhen støbes sammen til i alt 89 tunnelelementer, der bliver placeret på havbunden, fortæller Lars Nyholm Thrane, centerchef på Teknologisk Institut.

– Det genererer enorme mængder data, som hele tiden skal kunne tilgås og bruges f.eks. af produktionsafdelingen til at styre de store segmentstøbninger, hvor flere tusind kubikmeter beton skal støbes kontinuerligt over 2 til 3 døgn. Et anlægsprojekt af den kaliber holder ikke pause – og laboratorierne i Rødby er bemandet 24 timer i døgnet.

Tre mio. kubikmeter beton svarer til Danmarks årlige produktion af beton.

Tester både bearbejdelighed, styrke og holdbarhed

En af de primære opgaver for kvalitetskontrollen er at sikre, at de mange forskellige typer af prøvninger bliver gennemført med den hyppighed, der er aftalt med bygherren.

Derudover gennemføres såkaldte overensstemmelsesvurderinger, hvor målte værdier for de forskellige egenskaber sammenlignes med kravene i specifikationerne.

Dronefoto af to tunnelelementer - bl.a. det første tunnelelement, der stod færdigt i maj 2024.
Det første tunnelelement stod færdigt i Rødby Havn i sidste måned – 73.500 ton tungt og 217 meter langt. Korridoren til Puttgarten forventer at åbne i 2029. Foto: Femern A/S

Der gennemføres prøvninger for at dokumentere både delmaterialernes og betonens egenskaber. For betonen gennemføres mange forskellige typer af prøvninger for at dokumentere bl.a. bearbejdelighed, styrke og holdbarhed. 

En enorm mængde data

En af de største udfordringer ved et projekt af denne størrelse er håndteringen af den enorme mængde data. Til at klare denne udfordring har Teknologisk Institut implementeret et digitalt system til datastyring og -analyse. 

Læs også

Blød byggegrund forsinker udsigtsplatform ved Femern

– I det her projekt gør systemet det muligt for os hurtigere at indsamle og kvalitetssikre data som grundlag for at generere rapporter og udføre de statistiske analyser af data der kræves i forbindelse med overensstemmelsesvurderinger, forklarer Peter Bisgaard Andersen, der er en af de IT-specialister, som er med til at sikre, at der er styr på både dataindsamling og analyser.

Femern-tunnelen, der er et af Europas pt. mest ambitiøse infrastrukturprojekter, forventes at stå færdig i 2029.

Relateret indhold