Kreativ og funktionel facade

Experimentariums nye aluminiumsfacade skal kunne det hele i ét greb.
Mønstret på Experimentariums alufacade er med sine hvirvler og turbulenser med til at pirre nysgerrigheden hos de forbipasserende. Foto: Lars Lorentsen.
Mønstret på Experimentariums alufacade er med sine hvirvler og turbulenser med til at pirre nysgerrigheden hos de forbipasserende. Foto: Lars Lorentsen.

Udviklingen af aluminiumsfacaden til det nye Experimentarium har været en lang proces, hvor arkitekterne fra Cebra har arbejdet sammen med blandt andre A.P. Møller Fonden:

– Det har været spændende at finde frem til, hvad det er for et udtryk, vi gerne ville have frem. Så aluminiumspanelerne har været gennem en bearbejdningsproces, hvor der blandt andet er blevet slebet i pladens længderetning, fortæller arkitekt Lars Gemynthe Gylling fra Cebra.

– Når man kommer tæt på, ses slibningen med et fint korn, der giver en struktur, dybde og stoflighed, som vi godt kan lide. Og den har fået en smule farve indlagt – en champagne nuance med en varme, der spiller op til den røde okker nede i teglbasen.

Perforerede paneler

Alle store vinduespartier har også fået en okker farve, så der skabes en familiær sammenhæng mellem farverne hele vejen rundt, og bygningen bindes sammen.

Visse dele af aluminiumsfacaden er blevet perforeret. Dels af funktionelle grunde, fordi der bag ved nogle af pladerne er teknik med indtag eller afkast af luft. Dels fordi der andre steder er kontor- eller opholdsarealer med behov for solafskærmning, især mod syd og vest.

– Facaden har en funktionel bærende idé og er samtidig kreativ. Den skal kunne det hele – i ét greb. Derfor har vi også valgt at bearbejde mønstret i panelerne i samarbejde med Experimentarium. Resultatet er motiver, der viser noget naturvidenskab, som både er statisk og alligevel i bevægelse.

Det betyder, at facaden kan formidle, at her sker noget særligt – og pirre nysgerrigheden hos de forbipasserende. Mønstret er fra fysikkens verden. Et dynamisk flow, hvor vi “har sendt strøm igennem”, så der opstår hvirvler og turbulenser, forklarer Lars Gemynthe Gylling.

Relateret indhold