Stender Entreprise med base i Kolding har netop indgået aftale med Jysk om opførelse af 3. etape på kædens domicil i Brabrand. Der er tale om et kontorbyggeri på ca. 3.800 kvm, og opgaven udføres i totalentreprise. Det oplyser entreprenøren i en pressemeddelelse.
Projektet omfatter udover kontorer også en fuld kælder, tagterrasse, hotelrum samt glasgangbro til en eksisterende kontorfløj, og opgaven er kommet i hus efter en lang proces, hvor Stender Entreprise til sidst stod alene tilbage.
Det er en spændende opgave, som kom i hus efter et længerevarende udskilningsløb.
Torben Molme Direktør, Stender Entreprise
– Det er en spændende opgave, som kom i hus efter et længerevarende udskilningsløb. Vi er stolte over, at Jysk har valgt os til denne spændende opgave, siger direktør i Stender Entreprise, Torben Molme.
Design samt forprojekt og udbud er udviklet af AK83 Arkitekter, der har hjemme i Aalborg. AK83 Arkitekter forestår desuden bygherrerådgivningen for Jysk.
Det samlede byggeri vil stå færdigt i slutningen af 2017.