Mange danskere husker skybruddet over København i juli 2011, som også var den dyreste forsikringsbegivenhed i Europa det år – branchen vurderer de samlede udgifter inklusive selvrisiko og ikke-forsikrede ejendele løb op i mere end 9 mia. kroner.
Siden har endnu flere oplevet klimaforandringerne på tæt hold i form af oversvømmede kældre og familier, der blev evakueret.
Med udsigt til hyppigere ekstreme vejrhændelser som stormflod, skybrud, langvarig nedbør og stigende grundvandsspejl og havniveau, der vil føre til flere oversvømmelser, afsætter regeringen 59,5 mio. kroner til nye data og digitale værktøjer til målrettet klimatilpasning over hele landet.
Blandt de nationale datasæt og værktøjer findes det Hydrologiske Informations- og Prognosesystem (HIP), Klimaatlas, Kystplanlægger og Klimatilpasning- og planlægningsværktøj til Miljø- og Planmedarbejdere (KAMP). Disse værktøjer videreudvikles og styrkes via denne indsats.
Et godt fundament
Ved at sikre en digital understøttelse af klimatilpasningsindsatsen kan der bedre og mere præcist beregnes risici og sårbarheder, hvilket sikrer prioriteret indsats i de mest udsatte områder, ligesom at løsningerne dimensioneres til at både nuværende og fremtidige vandmængder kan håndteres.
– Vi ser ind i en fremtid med voldsommere og vådere vejr og det er helt afgørende, at Danmark klimatilpasses bedre mod det mere ekstreme vejr, så vi kan skabe tryghed for de danskere, der bor i udsatte områder, siger miljøminister Lea Wermelin og tilføjer:
– Men klimatilpasning er komplekst, og derfor er det vigtigt, at vi gør det klogt. Med den her investering i data og digitale værktøjer sikrer vi et godt fundament for at træffe beslutninger om klimasikring. Samtidig understøtter initiativerne regeringens kommende nationale klimatilpasningsplan.
Kommuner og spildevandsselskaber
Det er først og fremmest i kommunerne og ved spildevandsselskaberne, at den aktive klimatilpasning finder sted. Med et øget fokus på den digitale understøttelse af klimatilpasningsindsatsen vil en række værktøjer og data blive stillet til rådighed og give den enkelte kommune og forsyningsselskab et forstærket beslutningsgrundlag til planlægning og udvikling af klimatilpasningsløsninger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljøministeriet vil i samarbejde udvikle og løbende stille de nye data og værktøjer frit til rådighed.
Dette tiltag er finansieret af Next Generation EU.
