Jajas diamantarkitektur skal gøre Sarpsborg til Norges mest attraktive by

I norske Sarpsborg er en omfattende byudvikling i gang, der skal gøre byen til ’Norges mest attraktive by’. Danske Jaja Architects bidrager med boligbyggeriet Amundsen Housing.
Visualisering af boligbyggeri med tegl og træ på facaderne
Der kommer træ og tegl på facaderne af de fire-fem ejendomme i Amundsen Housing, der både skal rumme boliger og erhverv. Visualisering: Jaja Architects

Efter 15 års aktivitet og engagement i Norge åbnede Jaja Architects i 2023 sit første internationale kontor i Oslo. Det har bl.a. kastet projektet ’Diamonds are forever’ i norske Sarpsborg af sig, som den danske arkitektvirksomhed vandt en arkitektkonkurrence med i 2021.

Med på projektet er også Oslo-baserede Add arkitekter og de københavnske landskabsarkitekter fra BogL.

Læs også

Danske arkitekter skal gøre dramatikers park værd at besøge

Bygherren Betongbygg Eiendom, der ejer fire sammenhængende grunde ved indkøbscenteret Storbyen, ønsker en bebyggelse med både boliger og erhverv. Kommunens plangrundlag giver mulighed for ca. 4.500 nettokvm boliger og 200-500 kvm erhverv. Erhvervslokalerne er tiltænkt stueetagerne vendt mod Korsgata og Storgata.

En arkitektonisk variation

Projektet, som er omdøbt til Amundsen Housing, består af 4-5 sammenhængende ejendomme i 3-6 etager, der trapper ned mod en fælles have for beboerne.

Visualisering af boligerne set fra gårdhaven
Projektet har et design som inviterer til brug af massivt træ eller lavkarbonbeton. Visualisering: Jaja Architects

Designet giver en arkitektonisk variation og en fleksibilitet i forhold til sol- og udsigtsforhold for både boliger og haven, der – ved at være beliggende over gadeniveau – får optimale dagslysforhold og privatliv.

De fire matrikler, hvor de ca. 70 nye bynære boliger skal opføres, har i tidligere tider bestået af villaer, hvoraf en enkelt er tilbage. Resten af arealet benyttes i dag til parkering.

Læs også

Gro: Utraditionel skole bliver kraftcenter i ny bydel

Efter planen sendes planforslaget for Amundsen Housing til politisk behandling inden sommer.

Hubexos (tidl. Byggefakta) SMART-database over bygge- og anlægsprojekter i Norden anslår budgettet til, hvad der svarer til 98-110 mio. danske kr. Går alt herefter efter planen, vurderes byggeriet at kunne sættes i gang i marts 2026 med afslutning i december 2027.

Nye indbyggere skal bo i centrum

Amundsen Housing spiller ifølge Sarpsborg Kommune sammen med projektet Bykraft 2027, der har til formål at gøre Sarpsborg til Norges mest attraktive by inden 2027. Amundsen Housing er derfor langt fra det eneste projekt, der er på vej, under planlægning eller opførelse i byen. Det er derfor mange både private og offentlige udviklingsprojekter i gang i centrum.

Visualisering af bygningerne set fra gårdhaven hvor der både er grønt og legeplads og træningsområde
Det er landskabsarkitekter fra danske BogL der skal udvikle den fælles have, der kommer til at ligge optimalt i forhold til dagslys og privatliv. Visualisering: Jaja Architects

Målet for udviklingen i centrum er, at 40 % af nye indbyggere i Sarpsborg skal bosætte sig i centrum. Dertil er det et kommunalt ønske, at 40 % af nye arbejdspladser skal etableres i byens centrum.

Læs også

Vil omdanne træmoduler fra midlertidig studieby til nye almene boliger

Her skal bl.a. opføres en ny og moderne ambulancestation, byhaven med 100 boliger øverste og p-hus nederst er allerede under opførsel, 200 p-pladser i gadeplan er vedtaget mens der afventes godkendelse til opførelse af 165 boliger og 2.600 kvm erhverv i Ramdahl-kvarteret og en ny bro, der skal gøre det lettere for busser og bløde trafikanter at krydse fra den ene side af floden Glomma til den anden.

Relateret indhold