Beton er et materiale med en markant historik – ikke blot i forhold til danske byggetraditioner, men også i forhold til byggeriet på Island. Således har Helgi Mar Hallgrímsson, der er partner og chef for kontor- og erhvervsdesign hos Nordic Office of Architecture, udtalt, at ’beton har været det primære byggemateriale for os islændinge i de seneste 100 år. Det har utallige muligheder, og i dette projekt har vi kunnet udnytte beton til fulde.’
Anledningen var overrækkelse af Årets Betonpris 2025, som uddeles af Islands Betonforening. Vinderprojektet blev Landsbankinns nye hovedkontor i Reykjavik, som er designet af C.F. Møller Architects og Nordic Office of Architecture i fællesskab. Prisen blev netop tildelt for den originale anvendelse af beton. Bygningen er designet til at være mere end blot en bank. Den er i harmoni med byen og afspejler den rå skønhed og mangfoldighed i den islandske natur samt Reykjaviks bystruktur.
Inspireret af natur og tradition
Designet er således inspireret af Islands vulkanske basaltklipper, opbygningen i horisontale lag samt indtrykket ved grotter og kløfter. Dette koncept strækker sig lige fra bygningens ydre til dens indre, hvor beton ligeledes spiller en central rolle. Islands Betonforening arbejder kontinuerligt på at fremhæve betonens betydning i miljøet, og betonprisen uddeles til projekter, der kombinerer original samt høj kvalitet i anvendelsen af beton i det byggede miljø.
– Beton afspejler den lokale byggetradition og sikrer en robust, jordskælvssikker struktur. Det muliggør endvidere fleksibilitet for fremtidige indretning, og da betonen støbes in-situ på stedet, giver det mulighed for forfinede detaljer, der sammen med træ og beplantning skaber et skulpturelt interiør, forklarer Klaus Toustrup og Jonas Toft Lehmann, der er partnere og arkitekter hos C.F. Møller Architects.




Anvendelsen af beton skinner igennem både inde og ude. Blandt andet på den måde at facadens struktur visuelt gentages inden for i det store atriumrum. Offentlige funktioner er placeret langs stueetagen og bygningens kant, hvilket aktiverer en ny gågade, der forbinder til den nærliggende Harpa Koncertsal og en populær byplads, der ofte anvendes til samlinger og festligheder. Foto: C.F. Møller