Bygherrebarometeret, som Bygherreforeningen og Byggefakta – Powered by Hubexo udgiver i dag, viser at kun 567 ud af 1.034 projekter er kommet i gang som planlagt.
Halvdelen af alt byggeri udskydes: Den grønne omstilling kæmper
Mange af projekterne er udskudt til 2026, og det betyder, at rekordudsigter næste år med planlagte projekter for 161,5 mia. kroner.
Inden man gik ind i 2025 lød forudsigelsen på byggeprojekter med en byggesum på 151 mia. kroner, men hidtil er der blot realiseret 79 mia. kroner.
Barometeret tager temperaturen for byggeprojekter med en samlet projektsum på over 40 mio. kroner.
Har 6 ud af de 10 største projekter
Forudsigelserne for det kommende år er i Bygherrebarometeret også fordelt på landets regioner, og ligesom i de foregående forudsigelser for byggeriet sker væksten øst for Storebælt.
Der er planer om at igangsætte projekter i 2026 for 71,3 mia. kroner i Hovedstaden og 31,5 mia. kroner på Sjælland.
Dagens Byggeri: Et nødvendigt opgør med grønt bureaukrati
Det udgør 64 % af alle investeringer og skyldes bl.a., at københavnsområdet rummer 6 ud af de 10 største byggeprojekter næste år.
Region Sjælland præges af aktiviteterne på Femern samt et stort nyt fængsel i Slagelse.

Fortsat lavt niveau
Barometeret viser også, at byggeriet omkring Aarhus og resten af Midtjylland fortsat er på et lavt niveau.
Næste år er der byggeplaner for 23 mia. kroner, hvilket er på niveau med 2024-2025, men langt under 2022 og 2023, hvor pipelinen rundede 30 mia. kroner.
Økonom: Indvandring presser boligpriserne op i København
I de sidstnævnte år blev der bygget flere boliger end efterspørgslen kunne bære, og siden har der været en vis forsigtighed i Aarhus. Dominerende projekter i Midtjylland inkluderer et CO2-fangstanlæg i Aarhus til ca. 3 mia. kroner samt bolig- og erhvervsbyggeriet Prismet i Aarhus til ca. 1 mia. kroner, oplyses det videre.
Syddanmark stiger, Nordjylland falder
I Region Syddanmark er der planlagt projekter for 24,4 mia. kroner, hvilket er en lille stigning på 5 %.
Regionen er domineret af et enkelt stort projekt, et datacenter i Varde, til estimeret 5 mia. kroner, svarende til ca. 20 % af den samlede pipeline.
25 % på 5 år – lønnen er eksploderet i byggeriet
Omvendt falder aktivitetsniveauet i Region Nordjylland med 3 % til 11,4 mia. kroner.
Her udgør energi og infrastruktur hele 45 % af pipelinen for 2026 særligt domineret af biogas- og solcelleanlæg.
I Nordjylland er der planlagt en del forsvarsbyggeri.
