Hvilke materialer sikrer bedst mod radon?

SBi undersøger materialers evne til at holde radon ude af bygninger for at få bedre overblik over egnede produkter på det danske marked.
I SBi?s laboratorium undersøger forskerne forskellige produkter til radonsikring. Materialerne skal opfylde behovet for lufttæthed og skal kunne lægges tæt omkring rør, gulvafløb samt indvendige og udvendige hjørner, så indtrængning af radonholdig jordluft begrænses mest muligt eller i bedste fald forhindres helt. Foto: SBi
I SBi?s laboratorium undersøger forskerne forskellige produkter til radonsikring. Materialerne skal opfylde behovet for lufttæthed og skal kunne lægges tæt omkring rør, gulvafløb samt indvendige og udvendige hjørner, så indtrængning af radonholdig jordluft begrænses mest muligt eller i bedste fald forhindres helt. Foto: SBi

Radon i boligen

  • Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gasart, som dannes af radium, der findes i jorden.
  • Hvert år rammes ca. 300 danskere af radonrelateret lungekræft.
  • Radon kan hverken lugtes, smages eller ses, men det kan måles i boligens indeluft.
  • Radon kan trænge ind i en bygning gennem utætheder i terrændækket, kældergulvet og kældervæggene, fx pga. byggesjusk, sætningsskader eller rørgennemføringer.
  • På baggrund af WHO?s anbefalinger skærpede Trafik- og Byggestyrelsen i 2010 bygningsreglementets krav til radonniveauet i nybyggeri, så radonniveauet ikke må overstige 100 becquerel per kubikmeter indeluft.

Cirka 300 danskere rammes hvert år af radonrelateret lungekræft, og derfor er der i stigende grad fokus på, hvordan man bedst undgår radonstråling i bygninger.

Med støtte fra Realdania vil Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet nu kortlægge effektiviteten af de radonsikringsmaterialer, der er på det danske marked. Kortlægningen skal ske ved at teste ti forskellige typer materialer til radonsikring, og det sker i samarbejde med de pågældende producenter.

Forskellige løsninger

En radonspærre skal holde den radioaktive gas ude af bygningen. Men den bedste radonsikring er ikke nødvendigvis den, der er mest lufttæt. Den bedste løsning afhænger af den enkelte bygnings konstruktioner, oplyser SBi.

– I nogle tilfælde vil en lufttæt membran være en fornuftig løsning til radonsikring, og i andre tilfælde, primært for eksisterende bygninger, er det bedre at anvende et lidt mindre lufttæt men diffusionsåbent materiale, for eksempel på grund af fugtmæssige forhold i bygningen. Ud fra en vurdering af, hvad der er det nødvendige og tilstrækkelige behov for lufttæthed i forhold til et acceptabelt radonniveau, kan det bedst egnede materiale for løsningen til radonsikringen vælges, forklarer seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen fra SBi.

Øget kendskab

Realdania sætter i disse år fokus på radon, blandt andet med den landsdækkende oplysningskampagne radonfrithjem.dk. Lennie Clausen, der er programchef i Realdania siger:

– Realdania ønsker at være med til at øge det almindelige kendskab til den usynlige gasart radon hos boligejerne, da den er medvirkende årsag til op mod 300 lungekræfttilfælde hvert år i Danmark. Samtidig er det vigtigt at få et bedre overblik over de radonløsninger, der er på markedet – og ikke mindst få en bedre dokumentation for, hvordan og hvor godt de virker. Vi er derfor glade for at kunne bidrage til det projekt, som SBi nu har sat i gang.

Måling af lufttæthed

SBi har i et netop afsluttet projekt etableret en prøvestand til måling af materialers lufttæthed – og derved egnethed i forbindelse med sikring mod indtrængning af radon. Prøvestanden er opført med støtte fra Grundejernes Investeringsfond og Landsbyggefonden. Den er opstillet i samarbejde med den norske forskningsinstitution SINTEF, som har stor erfaring med prøvning, da prøvning er et krav til materialer anvendt til radonsikring i Norge.

En murer lægger et låg af det materiale, der skal testes i prøvestanden, så det ligner en etageadskillelse, for eksempel af en radonsikret kælder. Derefter testes materialet ved at sænke lufttrykket i kassen. Ved forskellige lufttryk mellem indersiden og ydersiden af kassen bestemmes luftgennemtrængningen i materialet. Foto: SBi
En murer lægger et låg af det materiale, der skal testes i prøvestanden, så det ligner en etageadskillelse, for eksempel af en radonsikret kælder. Derefter testes materialet ved at sænke lufttrykket i kassen. Ved forskellige lufttryk mellem indersiden og ydersiden af kassen bestemmes luftgennemtrængningen i materialet. Foto: SBi

Relateret indhold