HusCompagniet lander stor aftale i Helsinge

Stensdal Group har indgået samarbejde om udviklingen af rækkehusbebyggelsen i Ammendrup Park - og at man samtidig har solgt et byggefelt med 28 parceller af i alt cirka 95 til HusCompagniet.
Byggeriet går efter planen i gang efter nytår. Pressebillede.
Byggeriet går efter planen i gang efter nytår. Pressebillede.

I løbet af få år vil op mod 250 boliger danne rammen om hverdagslivet i udstykningen Ammendrup Parki Helsinge, som Stensdal Group ejer og udvikler.

På den 200.000 kvadratmeter store grund skal der i de kommende år opføres rækkehuse til leje og udstykkes parcelhusgrunde, hvoraf første byggefelt med 28 parceller går i salg efter sommerferien.

HusCompagniet meddeler, at man i august er klar til at starte salget fra en salgspavillon på grunden.

– Vi mærker allerede interesse fra lokalområdet, og ser frem til at levere den høje kvalitet i både parcelhuse og rækkehuse, siger Søren Ravn, der er direktør B2B i HusCompagniet.

Aftalen med Stensdal Group manifesterer HusCompagniets høje markedsandel i Nordsjælland.

Søren Stensdal glæder sig over, at kontrakten med HusCompagniet nu er i hus. Aftalen gælder i første omgang samarbejdet om udviklingen af 71 rækkehuse (med option på yderligere 71), som Stensdal Group står for udlejningen af – samt de 28 parceller.

– Alle ved, hvad HusCompagniet som Danmarks største aktør på markedet står for, og vi ser frem til i fællesskab at skabe et helt fantastisk kvarter i Ammendrup Park, siger Søren Stensdal.

Byggestart ventes primo 2021.

Relateret indhold