Udviklingsselskabet Rådmandshaven, der er ejet af familievirksomheden Hartmann, blev i 2024 vurderet som det bedste af tre bud til at udvikle området ved Rådmandshaven centralt Næstved.
Nu udbyder kommunen det mere end 25.000 kvm store areal. Og Udviklingsselskabet Rådmandshaven har forkøbsret.

Sundhedsby rykker nærmere i Næstved
Hartmann har over en længere periode investeret i byens udvikling. Bl.a. har selskabet opført Sct. Jørgens Park i Næstved, som i 2024 blev renoveret for et stort millionbeløb. Direktør Nicolai Hartmann har tidligere udtalt:

– Vi har gennem mange år investeret i Næstved, og byens fremdrift betyder, at vi med ro i maven har valgt at indgå denne udviklingsaftale. Nu ser vi frem til at udvikle videre på idéer for området.
Ny bypark
Udviklingsselskabet har fremlagt et projektmateriale for byrådet, der giver plads til et nybygget hotel med 120 værelser i maksimalt 12 etagers højde på i alt 5.000 kvm samt 140 etageboliger på samlet 12.800 kvm op til en højde på 6 etager.

Erhvervshavn ryddes og frigiver kæmpe areal til boligbyggeri
Dertil kommer en bypark mellem hotellet og boligerne og den eksisterende administrationsbygning. Byparken vil bl.a. trække det eksisterende grønne område tættere på bymidten.
En markant milepæl
Med udbuddet af Rådmandshaven tager byrådet endnu et skridt mod at gøre Næstved mere attraktiv for borgere og besøgende. Borgmester Carsten Rasmussen ser udbuddet som en markant milepæl i udviklingen af Næstved:
– Jeg ser frem til den kommende udbudsproces. Vi er inde og røre ved et af de centrale områder i Næstved by, hvor naturen er tæt på. Det stiller store krav til kvaliteten af de kommende boliger og hotel, der skal lokaliseres på den nuværende parkeringsplads, siger Carsten Rasmussen.

Arealet ved Rådmandshaven er centralt beliggende i Næstved med umiddelbar gåafstand til Susåen, Herlufsholmskoven og bymidten. I dag huser arealet kommunale parkeringspladser til fortrinsvis administrationsbygningen i Rådmandshaven, men også for folk med ærinde i bymidten.

Hensyn til naturen giver landets første DGNB Guld til byområde
Der skal derfor igangsættes et arbejde, der skal munde ud etablering af parkeringspladser som erstatning for dem, der forsvinder.