Håndværkere har noget at sige

Husejere tager deres håndværker med på råd, når deres renoveringsværdige bolig skal have et ansigtsløft.
Mange ejere af gamle huse ønsker at bevare bygningens karakteristiske udtryk. Her er håndværkernes mening vigtig for dem. Foto: Realdania.
Mange ejere af gamle huse ønsker at bevare bygningens karakteristiske udtryk. Her er håndværkernes mening vigtig for dem. Foto: Realdania.

Der bliver lyttet til håndværkernes råd og idéer ude blandt ejerne af bevaringsværdige huse. Det viser en undersøgelse, som Realdania har foretaget.

Knap to ud af tre (63 procent) af de 230 deltagende håndværkere svarer, at “kunderne har stor respekt for vores faglighed og lader os træffe stort set alle beslutninger”. Zoomer man ind på håndværkere med særlig interesse for bevaring, mener 71 procent, at kunderne giver dem stod indflydelse og medbestemmelse.

– Undersøgelsen viser at mange kunder lytter til faglige råd om materialevalg og metode. Gennem den rådgivning, håndværkerne giver til husejerne, har de altså ret stor indflydelse på hvordan vores fælles bygningskultur bevares og udvikles, siger Thomas Waras Brogren, projektchef i Realdania.

Undersøgelsens besvarelser kommer fra medlemmer af Dansk Håndværk, en del af dem er tilmed samtidig medlemmer af foreningen af bevaringshåndværkere.

Relateret indhold