Grønt lys for fsb i Bella Kvarter

Boligselskabet påbegynder til sommer opførelsen af 62 familieboliger og 10 ungdomsboliger - flere følger.
I første omgang skal fsb opføre 62 familieboliger og 10 ungdomsboliger. Visualisering: fsb.
I første omgang skal fsb opføre 62 familieboliger og 10 ungdomsboliger. Visualisering: fsb.

Københavns Kommune har netop givet boligselskabet fsb grønt lys for et planlagt byggeri af familie- og ungdomsboliger ved Bella Center i Ørestad, og dermed stiller kommunen sikkerhed for økonomien i projektet.

Der er tale om 62 familieboliger på 55-115 kvadratmeter og 10 ungdomsboliger på 35 kvadratmeter.

Boligerne, der kommer til at ligge på adressen Center Boulevard 5, bliver en del af et helt nyt bykvarter kaldet Bella Kvarter med boliger, erhverv og butikker. Bydelen vil lægge sig op af den måde, Københavns gamle kvarterer er bygget på, hvor der er bygget tæt i 5-6 etagers højde, og hvor de grønne friarealer er trukket ind mellem bygningerne.

Byggeriet starter sommeren 2016, og familie- og ungdomsboligerne forventes af være klar til de første beboere i starten af 2018.

Det endelige tilsagn fra Københavns Kommune, der nu er kommet, er første del af en proces, der skal ende med byggeri af i alt 126 familieboliger og 171 ungdomsboliger.

Projektet placeres på dette felt i bella Kvarter. Visualisering: fsb.
Projektet placeres på dette felt i bella Kvarter. Visualisering: fsb.

Relateret indhold