Når et anlægsprojekt skal afsluttes, ser bygherrer og arkitekter sig nogle gange nødsaget til at hugge en busk og klippe et træ. Men Danske Planteskoler mener, at besparelserne kan ende med rent faktisk at blive endnu dyrere for projektet.
– Det ser jo dyrt ud, når der skal bruges ni eller 12 planter pr. kvadratmeter til bunddække i grønne områder. Derfor skæres der ofte ned på antallet af planter på planteplanerne, men jo tættere, man planter, jo hurtigere slutter de også tæt, og jo lavere driftsudgifter vil man have i etableringsfasen. Der er stor forskel på én gang at bruge nogle kroner ekstra pr. kvadratmeter på at sætte lidt flere planter af den rigtige størrelse og kvalitet kontra at stå med større omkostninger til drift og ukrudtsbekæmpelse i de efterfølgende år, siger jordbrugsteknolog Morten Bøjden fra Johansens Planteskole og medlem af Danske Planteskolers arbejdsgruppe om plantetæthed.
Det ser jo dyrt ud, når der skal bruges ni eller 12 planter pr. kvadratmeter til bunddække i grønne områder. Derfor skæres der ofte ned på antallet af planter på planteplanerne.
Morten Bøjden Jordbrugsteknolog, Johansens Planteskole
Beregninger for 20 planter
Medlemmerne af Danske Planteskoler er nu i fuld gang med at eksperimentere med 20 forskellige plantetyper, så problematikken kan illustreres med konkrete regnestykker, der skal vise, hvor tæt de skal plantes for at opnå en besparelse på driften i det lange løb. Plantetyperne dækker alt fra bøgepur til bunddække af vedbend eller kranstop, cotoneaster eller roser og stauder, og det vil være muligt at se præcist, hvor stor en besparelse en given plantetæthed vil give på langt sigt.
Når jorden hurtigt bliver dækket af bunddækkende planter, giver det ifølge Danske Planteskoler også en bedre oplevelse for både mennesker og dyr og medfører større biodiversitet med bedre forhold for smådyr og insekter. De trives ikke, hvor der lægges belægning eller sås græs.
