Gråkjær skal lave seniorboliger

I samarbejde med Propreco og Koncenton har Gråkjær indgået aftaler om 2 seniorboligprojekter på i alt ca. 6.400 kvadratmeter i Albertslund vest for København.
Gråkjær skal lave to seniorboligprojekter med samlet 82 boliger og et fælleshus.
Gråkjær skal lave to seniorboligprojekter med samlet 82 boliger og et fælleshus.

Byggevirksomheden Gråkjær har nu besluttet at kaste sig ind i markedet for seniorboliger. Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd overvejer 80.000 personer en seniorbolig, mens der kun er ca. 7.000 seniorboliger til rådighed i hele landet.

– Det er en stor fornøjelse at kunne fortsætte samarbejdet med Koncenton, som vi tidligere har samarbejdet med på flere sager, siger Henrik Skaarup, direktør for Gråkjær Erhverv A/S.

Propreco ved David Ernst-Sunne har stået for udviklingen af konceptet for seniorboliger og er udvikler og bygherre på det konkrete projekt.

Gråkjær står, som ved flere tidligere projekter, for byggefinansieringen på begge sager.

De to aktuelle projekter består af ‘Hjørnegrunden’, hvor der opføres 38 seniorboliger på i alt ca. 3.000 kvadratmeter, og Stenmosegrunden, som bebygges med 44 seniorboliger på i alt ca. 3.400 kvadratmeter samt et fælleshus. Desuden udføres grønne områder og belægningsarealer på begge sager.

Projektering opstarter efter sommerferien og projekterne forventes at stå færdige i 2021.

De tre parter i samarbejdet arbejder allerede nu på udviklingen af flere projekter til samme segment.

Relateret indhold