Genbrug af tegltagsten kan være en mere klimavenlig løsning, men det kræver nøje overvejelse ift. mulige begrænsninger.
Ved at teste for miljøfarlige stoffer – hvis det vurderes nødvendigt – fjerne mørtelrester, vurdere tegltagstenenes fysiske tilstand og patina kan det afgøres, om materialet er egnet til genbrug.
Derudover kan det være en rigtig god idé at lave mock-ups med de genbrugte tagsten, så man sikrer sig den rigtige montage, lægteafstand osv., som kan variere en del ved forskellige tagsten.
Vandskader i vådrum: Korrekt udførelse og placering af gulvafløb og afløbsledninger
Sådan lyder anvisningen i erfaringsbladet fra Fonden Byg-Erfa, Genbrug af tegltagsten (ID-nr. (99) 25 11 14):
– Tegltagsten, der er fremstillet og anvendt før nugældende miljøregler, kan indeholde eller være forurenet med miljøfarlige stoffer. Disse stoffer kan udgøre en risiko ved genbrug, og tegltagsten med disse stoffer skal derfor identificeres og frasorteres, siger Magnus Sølvhøj Kühn, bygningskonstruktør, arkitekt BA, fra Lendager, der er en af forfatterne af bladet.
Skadelige stoffer
Ovenstående gælder f.eks. glaserede tegltagsten, da glasuren kan indeholde tungmetaller som bly eller cadmium, der tidligere blev brugt for at give farve og beskyttelse til overfladen. Disse stoffer kan frigives til miljøet over tid og udgøre en sundhedsrisiko ved genbrug. Det kan også være overfladebehandling og sekundære kilder til miljøfarlige stoffer.
– Hvis tegltagsten er overfladebehandlede, fugede med elastisk fuge, klæbede eller er under-/overstrøgne, skal man være opmærksom på, at overfladebehandling og øvrige materialer kan indeholde skadelige stoffer, f.eks. asbest, PCB (polyklorerede bifenyler) eller bly. Disse stoffer er stærkt sundheds- og miljøfarlige og kræver korrekt bortskaffelse, siger Magnus Sølvhøj Kühn.
Form, funktion og nye måder
Erfaringsbladet fortæller videre om tegl, der har været anvendt i århundreder til at skabe langtidsholdbare tagløsninger.
Men selvom tegltagsten er et robust og langtidsholdbart byggemateriale med et stort potentiale for genbrug, bør de opfylde en lang række af de samme krav, som nye materialer. Desuden er der visse begrænsninger og risici, f.eks. miljøfarlige stoffer og fysiske skader, der skal tages højde for inden genbrug.
Karbonatisering af beton: Sådan forebygges og repareres med malebehandling
– Dette erfaringsblad beskriver mulighederne for genbrug af tegltagsten i form af vingetegl og falstagsten. Vingetegl er kendetegnet ved en ’vinge’, hvis overlæg giver beskyttelse mod regn. Falstagsten har også et overlæg samt false, der tillader trykudligning og dræning. Det gør begge typer tegltagsten velegnede at bruge i det danske klima, forklarer Magnus Sølvhøj Kühn.
– Genbrug af tegltagsten indebærer, at de bevares og bruges i deres oprindelige form og funktion. Det kan f.eks. ske ved at nedtage tegltagsten fra et tag og genbruge dem som tagbeklædning på samme eller en anden bygning, siger han og henviser til erfaringsbladet for mere viden.
Ikke alle kan genbruges
Han understreger, at tegltagsten kun kan genbruges, hvis de ikke har været under- og/eller overstrøgne, eller hvis de er strøget med kalkmørtel, svag kalkcementmørtel eller cementmørtel med svag vedhæftning.
Desuden udgør mørtelrester på vingetegl en væsentlig hindring for genbrug, da stenene ofte må frasorteres, enten fordi mørtlen er umulig at fjerne, eller fordi stenene beskadiges under afrensningen:
Vær opmærksom på fugtforhold i konstruktioner omkring kølede rum
– Hvis der er tale om tegltagsten fra forskellige tage i et større bygningskompleks, kan der desuden være variation i mørtelstyrken på de enkelte tage, hvilket gør afrensningen uforudsigelig.
– For at kunne estimere spildprocent og tidsforbrug realistisk kan der udføres et afrensningsforsøg med et passende antal nedtagne tegltagsten, udført af de samme håndværkere, der forventes at udføre det endelige arbejde, siger Magnus Sølvhøj Kühn.
