Gammel vandværksgrund i Viborg løser flere kommunale udfordringer

Det tidligere tekniske anlæg på Sct. Kjelds Gade ved Nørresø skal omdannes til kombineret bypark, varmeværk og regnvandsbassin og gøres frit tilgængelig for offentligheden.
Søværket skal formidle sin historie gennem bevarelsen og (gen)anvendelsen af både den gamle vandværksbygning og den senere etablerede rentvandstank. Vandværksbygningen skal fremover huse et varmepumpeanlæg, der kan forsyne områdets fjernvarmeforbrugere ved at trække varme ud af de gamle boringer. Ill.: C.F. Møller Architects.
Søværket skal formidle sin historie gennem bevarelsen og (gen)anvendelsen af både den gamle vandværksbygning og den senere etablerede rentvandstank. Vandværksbygningen skal fremover huse et varmepumpeanlæg, der kan forsyne områdets fjernvarmeforbrugere ved at trække varme ud af de gamle boringer. Ill.: C.F. Møller Architects.

I 2024 vil der ved Nørresø i Viborg skyde vandrør op af en betonplatform, som vil sno sig i udformningen af legeområder, borde og bænke til byen og områdets borgere.

Arkitektvirksomheden C.F. Møller Architects er nemlig ved at transformere et tidligere vandværk til en kombineret bypark, varmeværk og regnvandsbassin, der fremmer den grønne omstilling både i relation til vand, miljø og energi:

– Projektet Søværket demonstrerer potentialet i at genanvende gamle tekniske anlæg på innovative måder til gavn for både miljøet og beboerne. Denne form for flerstrengede strategier kan give værdi i mange sammenhænge, så Søværkets løsninger kan være til inspiration for mange andre kommunale udfordringer rundtom i landet, siger Jens Rex Christensen, Head of Landscape & Urbanism hos C.F. Møller Architects.

Den gamle røde vandværksbygning på Sct. Kjelds Gade ved Nørresø er en vigtig brik i Viborgs historie, da den husede byens første vandværk, der sikrede forsyningen af rent drikkevand til viborgenserne i starten af 1900-tallet. Ill.: C.F. Møller Architects.
Den gamle røde vandværksbygning på Sct. Kjelds Gade ved Nørresø er en vigtig brik i Viborgs historie, da den husede byens første vandværk, der sikrede forsyningen af rent drikkevand til viborgenserne i starten af 1900-tallet. Ill.: C.F. Møller Architects.

Bag projektet står et tværfagligt samarbejde mellem Energi Viborg Vand A/S, Viborg Varme, Viborg Kommune og altså C.F. Møller Architects.

Teknisk løsning opfylder behov

I rentvandstanken bliver der etableret et fosforrenseanlæg til brug i varmeproduktionen, mens der på tankens overflade etableres et område til leg og ophold. Her kan man både opleve områdets historiske funktion som vandværk og dets nye varmeproducerende og regnvandshåndterende – for eksempel ved brugen af vandrør i udformningen af borde og bænke.

Desuden bliver der omkring opholdsområdet på rentvandstanken etableret et bassin, der dækker størstedelen af Søværkets areal, og som skal rumme 5.500 m3 regnvand:

– Vi står hos Energi Viborg Vand med et behov for en teknisk løsning, der renser områdets regnvand, inden det løber ud i Nørresø, og vi ved fra en række projekter, at vand bare kan noget, når det kommer til udformningen af spændende byrum, siger Flemming Hermann, chef for Energi Viborg Vand.

Det tidligere vandværk genbruges til blandt andet en bypark, hvor borgerne kan mødes. Ill.: C.F. Møller Architects.
Det tidligere vandværk genbruges til blandt andet en bypark, hvor borgerne kan mødes. Ill.: C.F. Møller Architects.

Som ønsket renser bassinet regnvandet fra oplandet, der er separat kloakeret, inden udledning til Nørresø. På den måde bidrager Søværket i fremtiden både til byliv, energiforsyning og vandkvalitet samtidigt med at de historiske fortællinger styrkes:

– Det er meget tilfredsstillende, at vi med Søværket har fundet sammen om at udvikle nogle dobbeltfunktioner med for eksempel broer, der også agerer sandfang og vandindtag til en varmepumpe. På den måde bruger vi vandet på en måde, der skaber værdi for området.

Efter planen kan dele af anlægget være i drift i sidste halvdel af 2023, mens den endelige færdiggørelse med adgang for offentligheden forventes færdig i 2024.

Relateret indhold