Første ejendomskoncern: SBTi skal effektivisere klimaindsatsen

Stensdal Group er som første ejendomsvirksomhed nu både tilsluttet det internationale klimainitiativ Science Based Targets initiative (SBTi) og har fået blåstemplet eget klimamål.
Der er blevet arbejdet målrettet af Stensdal Groups ESG-team frem mod tilslutningen ti klimainitiativet SBTi. Her ses en del at teamet - fra venstre regnskabschef Joy Pedersen, Head of Communication & ESG Kenny Louring, CEO Søren Stensdal og CFO Martin Sørensen.
Der er blevet arbejdet målrettet af Stensdal Groups ESG-team frem mod tilslutningen ti klimainitiativet SBTi. Her ses en del at teamet - fra venstre regnskabschef Joy Pedersen, Head of Communication & ESG Kenny Louring, CEO Søren Stensdal og CFO Martin Sørensen.

Science Based Targets initiative (SBTi)

  • – Er baseret på Greenhouse Gas-protokollen og stiftet af FN’s Global Compact (UNGC), CDP, World Resources Institute (WRI) og Verdensnaturfonden (WWF).
  • – Er blevet højeste standard for virksomheder, der sætter sig ambitioner og bindende mål for reduktioner af deres udledninger af drivhusgasser.
  • – Klimamål fastsat gennem SBTi bidrager til opnåelsen af Parisaftalen, som påkræver verdens lande at begrænse globale temperaturstigninger til 1,5 grader celcius ved udgangen af dette århundrede (fra et førindustrielt niveau).

Med en validering fra SBTi og en samtidig godkendelse af Stensdal Groups reduktionsmål i forhold til CO2-emissioner melder ejendomskoncernen sig for alvor ind i kampen om at nedbringe bygge- og ejendomsbranchens store klimaaftryk.

Af de netop godkendte klimamål forpligter Stensdal Group sig til at reducere CO2-emissionerne fra egen drift (Scope 1 og 2) med 42 % inden 2030 og yderligere forpligtelse om at blive ‘net-zero’ inden 2050 med en samlet reduktion af virksomhedens CO2-emissioner med 100 % – alt med 2022 som baseline år.

Læs også: Første danske entreprenør: Pihl Koncernen får godkendt mål om at blive CO2-neutral

CEO Søren Stensdal siger:

– Vi er naturligvis virkelig stolte over at få vores klimamål godkendt af SBTi. Tilsvarende er der også en vis portion ærefrygt i erkendelsen af, at tilslutningen og målene selvsagt forpligter og at der ligger et stort – men utrolig vigtigt – stykke arbejde og ansvar foran os i at bidrage til Parisaftalens målsætninger. Godkendelsen af målene er en klar understregning af vores bæredygtighedsambitioner, og synliggør vores ønske om at vise og dokumentere de fremskridt, vi laver.

Strategi er både analytisk og systematisk

Tilslutningen til SBTi er et vigtigt led i koncernens omfattende ESG-strategi, som er begyndt at rulle ud på tværs af organisationen i indeværende år. Her ser man klimastandarden som en katalysator for handling og fremdrift, da den er med til at sætte retning og effektivt skubbe på de fokusområder og mål, som man har defineret i Stensdal Group.

Den er god nok. Stensdals Groups klimamål er grønstemplet af SBTi.
Den er god nok. Stensdals Groups klimamål er grønstemplet af SBTi.

Samtidig anerkender man i Stensdal Group også, at tilslutningen til SBTi og valideringen af klimamålene er en god business case, som højner gennemsigtigheden og troværdigheden af bæredygtighedsindsatsen:

SBTi skal anses som et konkurrenceparameter, da det øger troværdigheden af den retning, der er sat, og samtidig understøtter det ejendomsvirksomhedens ambitioner om at være på forkant, når man forventeligt bliver omfattet af de nye EU-krav til bæredygtighedsrapportering.

Læs også: Nordstern forpligter sig klimamål: Skal helt ned i detaljen på hvert projekt

– Det har været en vigtig forudsætning fra start, at vores strategi bygger på en analytisk og systematisk tilgang, og ikke mindst en forståelse af konteksten, så vores indsatsområder og ambitioner rent faktisk tager fat, der hvor skoen trykker, og samtidigt indfrier forventningerne fra vores interessenter. En kombination der, i min optik, virkelig kan være med til at accelerere den grønne omstilling. Der er ingen tvivl om, at vi ser SBTi og godkendelsen af vores reduktionsmål som en vigtig milepæl, som kommer til at bidrage til vores ESG-indsats på flere niveauer, siger Head of Communication & ESG, Kenny Louring

Fokus på drift, DGNB og biodiversitet

Ejendomsvirksomheden fortsætter nu arbejdet med initiativer, der skal mindske udledningerne i egen drift, samt i resten af virksomhedens værdikæde, herunder samarbejde med leverandører og kunder, for at nedbringe Scope 3-udledningerne.

Dertil skal kommende boligbyggerier i Stensdal Group som minimum opnå DGNB Guld-certificering, og de bestående ejendomme i erhvervsporteføljen skal frem mod 2030 fortsat energioptimeres, så porteføljen i gennemsnit som minimum har opnået energimærke B.

Læs også: Nu skal bygningsdrift også kunne svanemærkes

Fremadrettet skal der også skærpet fokus på områder forbundet med biodiversitet. Her skal cirkulære principper fremmes i langt højere grad og implementeres i forbindelse med byggeri, renovering og vedligeholdelse af ejendomme, ligesom nye standarder og værktøjer skal fremme naturen og biodiversiteten på samtlige udearealer, så betingelserne for insekter, bier og sommerfugle forbedres.

Med valideringen og godkendelsen fra SBTi lever Stensdal Groups klimamål op til videnskabelige standarder og bakker op om at begrænse den globale temperaturstigning i overensstemmelse med Parisaftalen.

Relateret indhold