Det behøver ikke være svært at bidrage til en både funktionel, æstetisk og større mangfoldighed i naturen, der er til gavn for mennesker såvel som dyr. Det gælder uanset, om det handler om nyetablering eller omlægning af grønne områder.
– Biodiverse arealer kan have mange udformninger og ‘sværhedsgrader’. Det behøver dog ikke være kompliceret, fortæller Kirstine Kot, teknolog i miljø & natur samt rådgiver inden for naturbaserede løsninger i den landsdækkende anlægsgartner OKNygaard.
Hun fortsætter:
– Men det kan være svært at komme i gang, når man ikke ved, hvordan man bedst griber opgaven an eller ved, hvad man præcist skal efterspørge, siger Kirstine Kot.
Hun opfordrer til, at man holder et stærkt fokus på naturbaserede løsninger og arbejder i pagt med naturen og dens egenskaber i stedet for at bekæmpe den.
– Det er f.eks. naturbaserede løsninger, når vi anlægger eller genopretter landskaber og habitater, der fremmer biodiversiteten eller når vi håndterer vand i landskabet fremfor at lede det væk i store rør under jorden, forklarer Kirstine Kot, der her kommer med tre eksempler på tiltag, der kan fremme større biologisk mangfoldighed i naturen:
1: Fødekilder er afgørende for et rigt dyre-og insektliv
Vand og føde er nogle af de vigtigste betingelser, der skal være til stede for at smådyr, fugle og insekter kan leve i naturen. I stedet for den klassiske bøgehæk kan man f.eks. plante hjemmehørende bærbuske som ribs, brombær og solbær som levende hegn. Bærbuske er levende kulturarv, som har været en del af det danske landskab i århundreder.
– Bærbuske er en nem måde at skabe fødekilder på. Selv et lille område med bærbuske kan have en stor effekt. Bærbuskene bidrager til større biodiversitet i naturen, idet de tiltrækker forskellige arter af vilde bier og sommerfugle, som spiller en afgørende rolle i bestøvningsprocessen. De saftige bær er desuden en vigtig kilde til næring og væske for fugle i de tørre sommermåneder’, fortæller Kirstine Kot.
Hun fremhæver, at bærbuske kan foryngelsesbeskæres eller klippes som traditionel hæk. Dog skal man være opmærksom på, at klippetidspunktet bør være efter endt blomstring, eller når busken ikke længere har bær på. Det er vigtigt at sørge for, at hækkene får den korrekte drift, så området ikke ender i vildtvoksende krat.
2: Brug regnvandet
Biodiversitet og vand går hånd i hånd. Selv små oaser med vand skaber en positiv effekt på tilstedeværelsen af dyrearter i et område. Der er dog langt mellem vandhullerne i dagens landskab, fordi størstedelen af naturens nedbør håndteres under jorden ved hjælp af rør, dræn, brønde og faskiner. Regn- og overfladevand kan dog sagtens håndteres i terræn, fastslår OKNygaard. F.eks. i form af biodiverse regnvandsbede og -bassiner.
– I stedet for at lede regnvandet væk under jorden, så kan man håndtere det lokalt og lede det ud i anlagte regnvandsbede- eller bassiner beplantet med hjemmehørende, farverige planter. Regnvandsbedet fungerer således både som fødekilde og levested for dyr, padder og insekter, mens regnvandet nedsiver, filtreres og bliver til grundvand fremfor at belaste kloaksystemet eller give oversvømmelser, forklarer Kirstine Kot.
3: Grønt affald er en ressource
Grønt affald skal ses som en vigtig, naturlig ressource, der både fremmer biodiversitet og bidrager til et reduceret CO2-aftryk, når det genanvendes til f.eks. kvashegn.
– Det kan siges ret kort – lad det grønne affald ligge, hvis det overhovedet er muligt. Afklippede grene, blade, dødt ved og træstammer er ikke affald, men en kæmpe ressource for naturen. Det giver ly og føde til dyr, insekter og mikroorganismer. Det tager naturligvis tid at etablere nye miljøer, men et kvashegn får eksempelvis hurtigt nye beboere, fortæller Kirstine Kot.
I Danmark køres knap en mio. tons grønt affald på genbrugspladsen årligt. Ved ikke at køre i pendulfart til og fra genbrugspladsen kan CO2-aftrykket reduceres. Det samme gælder, når det grønne affald ikke skal fragtes videre til forbrændingsanlægget.
