Første projekt for Enemærke & Petersens nye direktør – vil tilbage til rødderne

Folehaven skal renoveres, og slev om byggearbejdet endnu ikke er begyndt, står det som et symbol for entreprenørvirksomhed fremtid.
Kim Thinggaar har en lang historik hos Enemærke & Petersen, hvor han fra 2013-2022 havde flere stillinger og som direktør for partnerskaber over seks år byggede grundstenene til mange partnerskaberne, ifølge entreprenøren.

Enemærke & Petersen har kaldt Kim Thinggaard hjem fra tre år som direktør i anlægs- og landskabsvirksomheden, Malmos.

Nu skal han som administrerende direktør i Enemærke & Petersen vise, hvordan kursen skal sættes for virksomhedens fremtid. Og her fremhæves et stort renoveringsprojekt som et vigtigt pejlemærke.

Det er et renoveringsprojekt af 972 boliger i Folehaven, København.

Læs også

Næststørste opgave til dato: Enemærke & Petersen skal renovere boliger for 1 mia. kroner

– Folehaven samler mange af de discipliner, som Enemærke & Petersen historisk har været stærke på. Renovering i stor skala, arbejde i den almene sektor og et tæt samarbejde med både bygherre, rådgivere og beboere. Det er her, vores organisation og vores måde at arbejde på virkelig kommer til sin ret, siger den nytiltrådte direktør, Kim Thinggaard.

Han mener faktisk, at projektet rammer ind i selve kernen af det Enemærke & Petersen har opbygget gennem årtier og skal fortsætter med fremover med ham i førersædet.

Et pejlemærke for fremtiden

Renoveringer adskiller sig markant fra nybyg. Forudsætningerne er sjældent entydige, og løsningerne skal ofte tilpasses undervejs, ifølge Enemærke & Petersen.

Det stiller krav til dem som organisation, da de selv står for produktion, og deres faglighed vurderes på den baggrund.

– Vores høje grad af egenproduktion betyder, at vi ikke alene planlægger projekterne, men også selv står med ansvaret for udførelsen. Håndværk, planlægning og erfaring er samlet i samme hus, og det giver både kvalitet og forudsigelighed i komplekse renoveringer, siger Kim Thinggaard og fortsætter:

Læs også

E&P skal opføre botilbud til 320 mio. kroner

– Det er en væsentlig del af vores identitet og en af årsagerne til, at vi blev valgt til Folehaven

Den måde at tilgå renoveringsprojekter på skal de holde fast på i virksomheden, mener han. Og så skal det stå klart, at de ønsker at bygge for mennesker og ikke bygherre.

– For os er Folehaven ikke bare et projekt. Det er en påmindelse om, at vores historiske styrker fortsat er dem, der skaber størst værdi, og som skal bære Enemærke & Petersen videre fremadrettet, siger Kim Thinggaard.

Om de så lykkes med at gøre beboerne begejstrede for de nye boliger, må beboerne vurdere.

Relateret indhold