Flere boliger klar i Carlsberg Byen

Nu sættes 22 mindre lejligheder til salg i det centralt beliggende Scherfig Hus.
Scherfig Hus er en karré af små moderne byhuse. Visualisering: Borlund Architects.
Scherfig Hus er en karré af små moderne byhuse. Visualisering: Borlund Architects.

Scherfig Hus er en karré af små moderne byhuse. Her sættes nu 22 mindre lejligheder, centreret om en hyggelig fælles gårdhave, til salg.

Lejlighederne ligger centralt i Carlsberg Byen, på grænsen mellem Vesterbro og Frederiksberg, med grønne parker, byliv og kulturelle aktiviteter rundt om hjørnet. Bebyggelsen bliver eksempelvis nabo til Købkes Plads, en stor grøn oase med egen cafe og amfiteater.

Alle rum er yderst veldisponerede, så ingen plads går til spilde. Lejlighederne har desuden et rigtig dejligt lysindfald, og indretningen udnytter lyset optimalt.

Arkitekt Vagn Borlund Borlund Architects

Scherfig Hus rummer i alt 18 toværelseslejligheder mod gården, der varierer i størrelser fra 72-75 m2 samt fire lejligheder i stueetagen på mellem 64-72 m2, der har egen udgang til gaden. Alle lejligheder er veldisponerede og udstyret med store vinduespartier. Stuelejlighederne har adgang til egen terrasse, mens de øvrige lejligheder fra 1.-3. sal har egne altaner.

– Gårdhavelejlighederne i Scherfig Hus er indrettet med fokus på fleksibilitet og kvalitet. Alle rum er yderst veldisponerede, så ingen plads går til spilde. Lejlighederne har desuden et rigtig dejligt lysindfald, og indretningen udnytter lyset optimalt, siger arkitekt Vagn Borlund fra Borlund Architects, som har tegnet projektet.

Lejlighederne i Scherfig Hus forventes indflytningsklare i slutningen af 2017.

Relateret indhold