Mange bilister på motorvejen mellem Aarhus og Silkeborg har sikkert bemærket en farverig bygning kort før afkørslen til Sejs-Svejbæk. Alle regnbuens farver lyser op fra facaden på lagerhallen tilhørende Dacapo Stainless, der holder til i Hårup nær Silkeborg. Knap 10 år efter bygningens indvielse har stålgrossisten planer om en nabo ved siden af. Den 2500 kvadratmeter store lagerhal skal bygges i 2018, og hverken entreprenør eller arkitektfirma er udpeget endnu.
Brug for mere plads
– Vi har brug for mere plads. Derfor tilføjer vi en bygning mere herude mellem pladsen og motorvejen. Vi er stadig på udkig efter gode kræfter, der kan hjælpe os med at løse opgaven, siger direktør i Dacapo Stainless, Kristian Sylvest og peger ud mod det område, hvor den nye bygning kommer til at ligge, et par hundrede meter syd for dens snart 10 år gamle farverige storebror og altså helt tæt på motorvejen.
Jeg får øje på grafikken med den multifarvede facade. Her er jeg overbevist.
Kristian Sylvest, direktør, Dacapo Stainless
Det er ikke kun bilister, der har bidt mærke i lagerhallen fra 2008. Blandt Dacapos medarbejdere går den kærligt under navnet ‘Farveladehallen’. Den nu hedengangne klub for homoseksuelle, Pan, ringede engang og spurgte, om de måtte leje hallen til en fest på grund af regnbuesymbolikken. Og denne aften i september viser Kristian Sylvest medlemmer af foreningen Erhverv Silkeborg rundt. Andre har gennem årene skiftevis hyldet og skoset bygningens markante udstråling.
– Lige da vi indviede hallen, var det jo gode tider økonomisk. Dengang syntes alle, at det var flot og modigt af os at vælge sådan et design. Men da krisen kom, fik vi kritik for at udvise et dårligt signal. Nu er det hele så vendt igen, og bygningen er blevet et vartegn for os.
Hurtig beslutning
Beslutningen om at iklæde hallen, der huser kilometervis af stål, så farverige gevandter, skete nærmest ved et uheld. Kristian Sylvest var gået til det lokale arkitektfirma Arkitekthuset, det nuværende Laban Arkitekter, med ønsket om et markant udtryk. Herefter udviklede tingene sig uforudsigeligt.
– Vi kommer ind og skal have præsenteret de muligheder, Arkitekthuset var kommet op med. Og typisk for den slags præsentationer, så begynder de med at tale om tankerne frem for at vise os de konkrete forslag, som på dette tidspunkt ligger med billedsiden nedad på bordet. Dem må vi først se senere, forklarer Kristian Sylvest. Men så viser det sig, at mødelokalet allerede er booket af nogle andre, så præsentationen må fortsætte i et andet lokale.
– Da vi rejser os og går, taber arkitekten bunken med forslag på gulvet, og jeg får øje på grafikken med den multifarvede facade. Her er jeg overbevist. ‘Det skal være den der’, siger jeg vistnok. ‘Vi behøver ikke se mere’.
