Energifællesskaber sparer CO2-udledninger i nyt AAU-projekt

Forskerne bag projektet mener, at jura gør det besværligt at overføre resultaterne fra studiet til lokale boligkvarterer i Danmark og Europa.
Et stort energiprojekt har vist flere fordele ved oprettelsen af energifællesskaber. Foto: Colourbox

Aalborg Universitet har stået i spidsen for et stort europæisk energiprojekt, der viser, at lokale energifællesskaber kan skubbe den grønne omstilling i den rigtige retning.

En positiv nyhed for den grønne omstilling, der netop kræver, at vi bruger energien smartere i lokale energifællesskaber.

Resultat kommer fra EU-projektet SERENE, som Aalborg Universitet har stået i spidsen for siden 2020.

Læs også

Fælledby får tilskud til 30.000 kvm solcelleanlæg

Projektet har blandt andet demonstreret løsninger i et nyopført bofællesskab midt på Sjælland, hvor solceller, varmepumper og et fælles termonet er koblet sammen med et avanceret energistyringssystem.

Beregninger har vist, at husene udleder 69 % mindre CO2 end ved brug af gas som opvarmningskilde. Samtidig er omkostningerne til opvarmning halveret.

– Vores konkrete opgave var at udvikle et system, som sikrer en mere effektiv udnyttelse af grøn energi, reducerer CO2 og samtidig sikrer en bedre pris for forbrugerne – og det virker, siger Birgitte Bak-Jensen, professor ved Aalborg Universitet.

Men hvis projektet skal kunne føres ud til lokale boligkvarterer kræver det, at de lovgivningsmæssige barrierer bliver fjernet, siger AAU-professor Birgitte Bak-Jensen.

Lovgivningen halter

SERENE-projektet er en del af EU’s Horizon 2020-program. Udover i Danmark har der også været demonstrationsprojekter i Holland og Polen.

Nøjagtig som i Danmark viser forskerne også i resten af Europa, at lokale energifællesskaber kan accelerere den grønne omstilling – men uden politiske tilpasninger bliver potentialet ikke udnyttet.

– Vi har set store barrierer i forhold til lovgivningen vedrørende lokale energifællesskaber. For eksempel måtte vi etablere to separate elnet i Hyllegård Høje (det sjællandske bofællesskab, red.), fordi reglerne gør det næsten umuligt at dele elektricitet. Det betyder, at overskudsstrøm fra solceller ikke kan deles mellem husene, selvom det er teknisk muligt, forklarer Birgitte Bak-Jensen.

Læs også

Forskere samles for at sætte fart i fremtidens regenerative byggeri

Hun håber derfor, at projektet kan være med til at skubbe på politisk, så energifællesskaberne bliver mindre jura-tunge i fremtiden.

– Vi har påvist, at teknologien virker, og at energifællesskaber kan gøre en forskel for både klima og økonomi. Og vores resultater har allerede fundet vej til blandt andet det hollandske parlament. Nu handler det om at få lovgivningen til at følge med, så vi kan skalere løsningerne til gavn for Europas energiomstilling i de kommende år, siger Birgitte Bak-Jensen.

Relateret indhold