Eksercerpladsen afleveret

261 lejligheder og detajlbutikker klar i Ørestad Nord.
JFP afleverede forleden det 17.000 kvadratmeter store Eksercerpladsen i Ørestad. Foto fra jfp.dk.
JFP afleverede forleden det 17.000 kvadratmeter store Eksercerpladsen i Ørestad. Foto fra jfp.dk.

Forleden afleverede JFP byggeriet Eksercerpladsen i Ørestad. Calum og KAB står bag projektet, der er et 17.000 kvadratmeter stor byggeri i Ørestad Nord. De 251 ungdomsboliger og 10 penthouselejligheder er opført på en grund mellem DR Huset og Nordeas nye hovedkontor i Ørestad Nord.

Overborgmester Frank Jensen tog det første spadestik til boligbyggeriet tilbage i efteråret 2016. Siden har JFP på den snævre plads mellem ikoniske byggerier og populære adresser navigeret og arbejdet hårdt på at få de attraktive boliger færdige – og forleden kom altså dagen, hvor hele det færdige byggeri blev afleveret til Calum og KAB.

Foruden de i alt 261 lejligheder rummer byggeriet også detailbutikker i stueetagen og en 3.600 kvadratmeter stor p-kælder.

Relateret indhold