Fredensborg Kommune har netop besluttet at igangsætte arbejdet med en ny lokalplan for Kokkedal Bymidte Syd.
Dermed bliver der sat punktum for visionen om et stort butikscenter med biograf og legeland, og i stedet arbejdes der nu på et mere tidssvarende bykvarter med 350 boliger, et plejecenter, daginstitution, erhverv herunder to big boksbutikker samt café/restaurant.
Det er udviklingsselskabet NPV, der står bag det nye projektforslag, som både skal skabe en stærkere beboerbase og give nyt liv til Cirkelhusgrunden.

Starten på 2025 er gået over al forventning
– Det har været afgørende for os at gentænke hele områdets identitet, udtaler Kim Lang Sørensen, der er direktør og partner i NPV.

Om projektet
• Ca. 350 boliger (29.500 m2)
• Plejecenter: 8.000 m2
• Daginstitution: 1.000 m2
• Butikker og serviceerhverv: 6.800 m2
• Parkeringshus: 13.500 m2
• Ambition om DGNB Guld-certificering
• Arkitektrådgiver: Holscher Nordberg Architecture & Planning samt Lokal
Cirkelhusgrunden er centralt beliggende med kort afstand til den nye NGG-skole, dagligvarebutikker, Usserød Kongevej og den nærliggende natur. Området får nem adgang til både motorvej, offentlig transport og cykelstier, og trafikstrukturen tilpasses, så boligdelen friholdes for gennemkørende trafik.

Aftale på 191 mio.: Entreprenør valgt til 430 meter ny kaj
– Vi ønsker at skabe en levende og tryg bydel med boliger til alle aldersgrupper, hvor hverdagslivet kan udfolde sig i balance med natur, fællesskab og byfunktioner. Det er ikke længere realistisk med 28.000 m2 detailhandel – tiden kræver en ny tilgang, uddyber han.
Mangfoldige boligformer og fællesskaber
Projektet organiseres i fire boligkarréer samlet omkring et grønt, trafikfrit område.
Langs motorvejen opføres en afskærmende bygning med butikker og parkeringshus, som samtidig beskytter boligerne mod trafikstøj.
Den samlede bebyggelse vil have en gennemsnitshøjde på 4-6 etager og suppleres af en enkelt høj bygning som pejlemærke i området.

50.000 m2 plejecenter tager form midt på Nørrebro
De 350 boliger bliver fordelt på familieboliger (ca. 40 %), seniorvenlige boliger (ca. 30 %) og begynderboliger (ca. 30 %). Boligerne tænkes som både leje- og ejerboliger, og målet er at skabe en mangfoldig beboersammensætning.
– Vi tror på, at mangfoldige boligformer og fællesskaber skaber robuste og levende kvarterer. Derfor vil vi også integrere bofællesskaber, fællesfaciliteter og aktive stueetager, så vi styrker hverdagslivet og den lokale sammenhængskraft, siger Kim Lang Sørensen.