DI: Lange ventetider på byggesager kan koste dyrt i tabte ordrer

Mellem kommunerne er der over et halvt års ventetid til forskel, når byggetilladelsen skal sagsbehandles. Ventetiderne sætter både boligejerne, håndværkerne og hele byggebranchen i en meget usikker situation, lyder vurderingen.
- Sagsbehandlingstiden er noget, mange kommuner arbejder benhårdt med få nedbragt. Desværre ser vi alligevel, at det samlet set går den forkerte vej, siger direktør i DI Byggeri, Anders Stouge. Foto: DI.
- Sagsbehandlingstiden er noget, mange kommuner arbejder benhårdt med få nedbragt. Desværre ser vi alligevel, at det samlet set går den forkerte vej, siger direktør i DI Byggeri, Anders Stouge. Foto: DI.

I går skrev vi her på Dagens Byggeri om, at trods et mål om at få ventetiden på byggesagsbehandlingen ned, så tager processen i stedet længere og længere tid.

Samtidig er det heller ikke uvæsentligt, hvor i landet man bor, når der skal bygges nyt:

I Odder Kommune tager byggesagsbehandlingen 4 dage i snit, mens man i Allerød Kommune skal vente 213 dage.

Så stor er forskellen på landet hurtigste og landets langsomste byggesagsbehandlingstid.

Læs også: Skandaløst: Ventetiden på byggesager går gennem loftet

Anders Stouge, direktør i DI Byggeri, kalder det bemærkelsesværdigt, at forskellene er så store i så lille et land som Danmark, og han mener, at de lange ventetider sætter både boligejerne og håndværkerne i en meget usikker situation:

– Hvis det seneste år har lært os én ting, så er det, at byggematerialer hurtigt kan svinge meget i pris. Og hvis man som boligejer skal vente op mod 7 måneder før byggeriet kan gå i gang, så kan det blive meget dyrt.

Dyr ventetid

Og han har en pointe:

Ifølge beregninger fra DI kostede det sidste år en ventetid på et halvt år op mod 250.000 kroner for et almindeligt parcelhus grundet stigende materiale- og arbejdsomkostninger såfremt, man ansøgte om byggetilladelse i 1. kvartal 2022.

Beregningerne tager udgangspunkt i en gennemsnitspris for et enfamilieshus på 4. mio. kroner.

DI Byggeri-direktøren siger videre, at det kan have konsekvenser for byggebranchen:

– Sagsbehandlingstiden er noget, mange kommuner arbejder benhårdt med få nedbragt. Desværre ser vi alligevel, at det samlet set går den forkerte vej. Hvis man som nybygger eller boligejer har en så stor usikkerhed om den samlede pris for byggeriet, så vil nogle opgive, før de overhovedet er startet, og det kan koste dyrt i tabte ordrer for byggebranchen, siger Anders Stouge.

Det gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Danmark er i 2022 steget med 12 dage sammenlignet med 2021.

Relateret indhold