Bygge- og anlægsarbejdet har nu været i gang i den nye Brøndby-bydel Kirkebjerg i godt to år. I dag bor der cirka 3.900 borgere i bydelen, og der er stadig udvikling i gang – dog uden nær så mange gravemaskiner.
De sidste boliger forventes at stå færdige på den gamle industrigrund i indeværende år, og Brøndby Kommune har derfor kigget tilbage for at se på, hvad der fungerede godt i processen. Og hvad der fungerede mindre godt. De erfaringer kan kommunen selv bruge – og er også villig til at dele med branchen.
Hofor skybrudssikrer hovedstadsområdet for mellem 30 og 40 milliarder kroner
Klima- og miljøchef i Brøndby Kommune, Kathleen Kjærulff, siger:
– Når vi kigger på kvarteret i dag, kan vi se, at vi har gjort det rigtige. Men det har krævet tålmodighed at være nabo, forretningsdrivende og nytilflytter gennem de år, det har taget at omdanne kvarteret. Næste gang vi skal byudvikle, er vi klogere, og de erfaringer vi har fået, vil vi meget gerne dele, så vi kan gøre det mere effektivt og spare tid og penge hos de involverede.
Tidlig inddragelse
En af de vigtigste læringer, kommunen står tilbage med, er at samarbejdet med forsyningsselskabet om rør og kloakker skal starte så tidligt som overhovedet muligt. Og langt tidligere end man lige tror.
Det gjorde man ikke i forbindelse med udviklingen af Kirkebjerg. Her nåede kommunen f.eks. lige at lægge asfalt på vejen gennem kvarteret, inden Hofor kom og gravede det op igen, da det var her, rørene til forsyninger skulle ligge.
Første byggefelt sætter standarden for nyt byudviklingsområde
Dette kunne være undgået, hvis samarbejde og tæt koordinering var startet langt tidligere. For der skulle fikses en del under asfalten i Kirkebjerg, der er klargjort til at kunne håndtere store mængder regn. Hofor har bl.a. forbedret kloaksystemet med separatkloakering og udvidet de eksisterende drikkevandsledninger. Dertil er der gravet 1500 meter spildevandsledning, 1200 meter drikkevandsledning og 800 meter regnvandsrør ned i jorden.
Et stort underjordisk bassin på 700 m3, som kan tilbageholde vand, så området er bedre sikret mod oversvømmelser, er det også blevet til.
– Vi har lært, at samarbejdet mellem de forskellige ansvarlige i kommunen, de enkelte købere af grunde, naboerne, entreprenørerne, forsyningsselskabet, nye beboere og forretningslivet i området skal starte tidligt. Det kan næsten ikke starte for tidligt at få alle parter med om bordet og koordinere, siger Kathleen Kjærulff.
Den rette timing
I Kirkebjerg havde forsyningsselskabet Hofor brug for tidligt at få at vide, hvor mange beboere, der skulle bo i området. Dette for at lægge de rigtige rør i jorden fra start. Det er dog altid svært at vide, før grundene er solgt og kvadratmeterne aftalt mellem bygherre og kommune.
Opland skal hjælpe Kirkebjerg med at trække vejret
Så snart den aftale var lavet i Kirkebjerg, bankede bygherres entreprenør på. De skulle bruge en vej til at køre til og fra byggegrunden. En vej som forsyningsselskabet i Kirkebjerg havde gravet op for at lægge de rette rør ned. Hermed gik begge parter i vejen for hinanden, og både forsyningsselskab og entreprenør blev forsinket.
Områdechef for Byudvikling i Hofor, Nana Gees, efterlyser bedre planlægning de mange parter imellem tidligt i processen.
– Vi er nogle af de første, som skal til, når der bliver lavet byudvikling. Og samtidig er planlægningen af et område nødt til at være så langt fremme, at vi ved, hvad det er for en infrastruktur, vi skal lægge ned. Derfor skal vi være meget bedre til at mødes med kommunerne helt fra den tidlige planlægning, så vi kan samarbejde om de bedste løsninger og sikre den rette timing, siger hun.
Tre største fælles læringer
De to parter har nedskrevet de tre største fælles læringer, de har fået ud af Kirkebjerg-projektet:
1. Planlægning og koordinering mellem kommune og forsyningsselskab skal starte (langt) tidligere, end man tror
2. Man bør lave kloakseparering, før man bygger boligerne og færdiggør veje og fortove
3. Det er vigtigt med tæt og vedholdende koordinering med alle interessenter under hele udførelsen – kommune, forsyningsselskab og byggefirmaer
Månedens Top10: Boliger til 1 mia. skyder op på Københavns vestegn
Selvom man har startet samarbejdet tidligt på Kirkebjerg-projektet, så har det ikke været tidligt nok. I hele perioden fra planerne om en ny by spirer på kommunens kontorer, til de sidste bygninger står klar, skal alle parter koordinere tæt.
– Det gjorde en tydelig forskel, da Brøndby Kommune kaldte alle parter ind og stod for en tæt koordinering mellem os og de mange entreprenører, som var i gang. Der kunne vi virkelig mærke, at arbejdet blev nemmere, og vores kommunikation til naboerne blev mere præcis, fortæller Nana Gees.
Tæt samarbejde gennem hele forløbet
Hun vurderer, at den ekstra tid, der bruges på planlægning, meget vel kan vise sig at være afgørende for, at man undgår store og dyre fejl i anlægsfasen.
Proaktiv indsats skal opgradere boligforeningers nedslidte kloakker
Kathleen Kjærulff fra Brøndby Kommune supplerer:
– Det handler om at bygge attraktive nye bydele, og det skal lykkes uden at genere naboerne og virksomhederne for meget. Vi skal samarbejde bredt fra den første idé, og vi skal fastholde det tætte samarbejde gennem hele forløbet.
