Borgere, foreninger og grundejere er blevet hørt. Der er blevet afholdt workshops, byrumsforsøg og -laboratorium. Og nu har Plan & Byudviklingsudvalget i Esbjerg Kommune godkendt en ny helhedsplan for den vestlige del af Esbjergs bymidte.
Planen, der nu realiseres med tre konkrete tiltag, sætter en ambitiøs grøn retning for udviklingen af denne del af midtbyen, samtidig med at styrke bymidtens sammenhængskraft.
Udvalgsformand for Plan & Byudvikling, Henning Ravn, siger:
– I Plan & Byudviklingsudvalget er vi glade for at kunne sende planudkastet videre til Esbjerg Byråd. Især fordi planen opererer med åbningstræk, der kan realiseres inden for det næste år, mens der også er tiltag med en længere tidshorisont, der tager højde for en fremtidssikring af området.
Tønder Kommune vinder brolæggerpris for historisk bykerne
Hvis Esbjerg Byråd også godkender planen i december, begynder den detaljerede planlægning af åbningstrækkene. Forventningen er, at åbningstrækkene kan realiseres i løbet af 2025.
Opholdszoner og kunstværker
Den nye grønne parkforbindelse vil strække sig fra Byparken i øst via Klevestien til Vesterhavsgade i vest. Første skridt bliver etableringen af en del af parken langs Havnegade.
Kleveparken er opkaldt efter Kleven – det højdedrag Esbjerg er bygget på. Den skaber forbindelse mellem by og havn og fremhæver Esbjergs særlige beliggenhed. Parken skal vise kystlandskabet på kanten af byens puls og havnens industrielle råhed.
Boliger, børnehave og biodiversitet – kommune bygger sig større og stærkere
I parken vil besøgende kunne nyde opholdszoner, og på længere sigt også enkelte kunstværker, som understreger beliggenheden på Kunst og Kyst-ruten. Kleveparken skaber en ny forbindelse mellem Byparken og Den Grønne Ring, der løber gennem byen som et grønt bælte.
Flere træer og blomster
Den sidste del af Kongensgade vest for Stormgade får en helt ny grøn identitet, hvor belægningen, som den kendes fra resten af Kongensgade, delvist videreføres. Omkring halvdelen af belægningen fjernes i projektet for at give plads til flere træer og blomster.
Udvikler klar til start: Vil opføre ny, grøn bydel i Gladsaxe
På sigt er det meningen, at gaderummet og baggården mod syd integreres til et sammenhængende grønt byrum, hvor ophold, leg og socialt samvær kan udfolde sig.
I Stormgade skal der laves ændringer i belægningen, som skal gøre det nemmere og mere sikkert for fodgængere og cyklister at komme fra havnen over Bomholts Plads og videre til Kongensgade.