Siden 1950’erne har det rådgivende ingeniørfirma Spangenberg & Madsen løst en lang række opgaver i Grønland. Frem til virksomhedens generationsskifte i 2012 var den endda repræsenteret i landet med eget kontor. I forbindelse med generationsskiftet blev den grønlandske del af virksomheden solgt fra, men man har fortsat flere projekter og samarbejdsrelationer i Grønland.
Spangenberg & Madsen har således i en menneskealder løst opgaver i Grønland – tidligere blandt andet en brandstation, et elværk, boliger, sygehus og meget andet. Derfor er kendskabet til byggeri og etablering af infrastruktur stor. Med udvidelsen af lufthavnen i Nuuk samt etableringen af de nye lufthavne i Ilulissat samt Qaqortoq er man imidlertid tilbage for fuld styrke i Grønland.
– Egentlig er det lidt af en tilfældighed, som dels skyldes vores historie i landet, dels skyldes vores kontaktnet. Først til MT Højgaard i forbindelse med udvidelsen af Lufthavnen i Nuuk, hvor vi netop har afsluttet arbejdet som rådgiver på de tekniske installationer samt brand, og senere til KJ Greenland i forbindelse med de nye lufthavne i Ilulissat samt Qaqortoq, siger stærkstrømsingeniør og projektleder Søren Søes.
Har god erfaring fra Grønland
Han forklarer videre, at man i Ilulissat først fik ansvaret for el-arbejdet og senere også VVS samt ventilation. I Qaqortoq har man ansvaret for el, VVS, ventilation, kloakarbejde samt brandrådgivning. Både her og i Ilulissat har man opgaver frem mod afslutningen af projekterne ultimo 2026, og ifølge Søren Søes har de omfattende lufthavnsarbejder givet mod på at prøve mere i Grønland. For år tilbage etablerede man blandt andet elværker i en række bygder, og man kender derfor en del til infrastrukturen i Grønland.
– Det er af stor betydning at have erfaring, hvis man skal arbejde i Grønland, så her midt i en tid, hvor det grønlandske samfund udvikler sig markant, ser jeg frem til, at vi kan løse flere opgaver deroppe. Som firma har vi en bred palet af kompetencer, og i Danmark er vi vant til at være med på infrastrukturog industriprojekter. Vi løser blandt andet opgaver for Københavns Lufthavne, lige som vi er involveret i en række højspændingsprojekter, uddyber Søren Søes.
Meget anderledes forhold
Desuden er man involveret i en række byggeprojekter, så kombineret med den erfaring og viden fra Grønland, der grundet de tre lufthavnsprojekter nu er blevet opdateret, skulle man samlet set være godt rustet til at tage del i den fortsatte udvikling af det grønlandske samfund. I hvert fald siger Søren Søes, at det har givet ny inspiration samt motivation i hverdagen at træde uden for sin komfortzone og prøve kræfter med nye udfordringer.
– Selv om vi har været i Grønland tidligere, kan man jo godt glemme lidt, hvor meget anderledes arbejdsforholdene er. Alene infrastruktur og et ganske anderledes klima betyder, at man skal tænke i helt andre baner end i Danmark. Hvis man f.eks. har glemt et eller andet i en installation og måske skal til at sprænge klippe væk, er det noget mere besværligt end blot at sætte spaden i jorden og grave op en gang mere, uddyber Søren Søes.
Alt kan ikke klares via mail
Planlægning er altså ekstremt vigtig, og det samme er logistik, fordi transporttiden til Grønland er så lang, som tilfældet er. Og så er der klimaet, der betyder, at alt på en bygning udsættes for langt mere ekstreme kræfter end i Danmark. Hvis man f.eks. ikke sørger for snefang i ventilationssystemerne, kan man risikere, at de tager skade, når en voldsom snestorm melder sin ankomst.
– Jeg har selv ved et par lejligheder været i Grønland for at foretage tilsyn og tale med entreprenøren på projekterne. Man kan klare meget via e-mail og onlinemøder, men langt fra alt, og desuden er der jo det forhold, at der er bestemte typer af anlægs- og bygningsarbejder, som man ganske enkelt ikke kan udføre om vinteren i Grønland, så det er ligeledes en faktor, der skal indregnes i den samlede ligning for et projekt, forklarer Søren Søes.
Helt anderledes reglement
Men det er ikke kun vind og vejr, man skal tage hensyn til. Ifølge civilingeniør Susanne Wrist-Jensen, der er ansat i Spangenberg & Madsen som afdelingsleder for virksomhedens brand- og sikringsafdeling, arbejder man i Grønland efter et bygningsreglement, der går tilbage til 2006.
– Det grønlandske bygningsreglement anvender for nærværende ikke certificeringsordning, men myndighedsbehandling – en dialog, der fungerer konstruktivt og godt. Det er en anden måde at arbejde på end i Danmark, siger Susanne Wrist-Jensen. Hun føjer til, at selv om sikkerheds setuppet for en lufthavn grundlæggende er det samme som for en lufthavn i Danmark, er der desuden andre faktorer, man skal være opmærksom på.
Anderledes brandbelastning
Generelt er lufthavne kendetegnet ved at have en landside og en airside, hvilket kan give nogle sikkerhedsmæssige udfordringer, herunder også i forhold til flugtveje. Dertil kommer Grønlands klima og geografi, der i høj grad ligeledes spiller ind.
– Også sikkerheden omkring flybrændstof og f.eks. adgang til vandreservoirs til sprinkleranlæg er nogle af de ting, der virkelig skal håndteres korrekt, når man arbejder med lufthavne, forklarer Susanne Wrist-Jensen.
Eget beredskab er vigtigt
Er uheldet ude, skal lufthavnen være i stand til at klare sig selv, indtil redningsberedskabet kan være fremme. Her spiller den grønlandske natur ind, og derfor har hver af de grønlandske lufthavne naturligvis deres eget beredskab, der kan iværksættes som førsteindsats, siger Susanne Wrist-Jensen og tilføjer:
– Selvom mange ting er ens, når vi bygger i alle egne af Kongeriget Danmark og i Grønland, er der også forskelle – hvilket jo bare er fagligt skønt. Det er jo forskellene og det arktiske klima, der gør opgaverne i Grønland endnu mere spændende at udføre i samarbejde med lokale og andre gode samarbejdsrelationer.
