Dades opfører 75 boliger i Hillerød

Nye familievenlige lejeboliger i Hillerøds bymidte indleder samarbejde mellem Dades og HHM Ejendomme.
Dades' investeringsstrategi har især fokus på behovet for familievenlige boliger, siger Boris Nørgaard Kjeldsen, adm. direktør i Dades. Pressefoto.
Dades' investeringsstrategi har især fokus på behovet for familievenlige boliger, siger Boris Nørgaard Kjeldsen, adm. direktør i Dades. Pressefoto.

Det nye lejeboligprojekt er en del af udviklingen af Hillerøds gamle erhvervsområde, som nu løbende omdannes til et nyt boligområde. De 75 nye boliger bliver opført i to- og treetagers boligejendomme med varierende lejlighedsstørrelser.

– Boligprojektet på Slangerupsgade er en ny og spændende investering, der ligger godt i tråd med Dades’ investeringsstrategi, hvor vi især har fokus på behovet for familievenlige boliger, siger Boris Nørgaard Kjeldsen, adm. direktør i Dades.

Boligprojektet på Slangerupsgade er en ny og spændende investering, der ligger godt i tråd med Dades’ investeringsstrategi ….

Adm. direktør Boris Nørgaard Kjeldsen Dades

Selskabet har købt projektet af HHM Ejendomme, der de sidste to år har opført to andre boligprojekter i området. HHM A/S var totalentreprenør på begge projekter og skal ligeledes stå for opførelsen af Dades’ nye projekt.

– Vi er glade for, at vi med en professionel investor som Dades i ryggen kan gennemføre projektet. Det vil være med til at sparke yderligere gang i boligudviklingen i Hillerød, hvor der er et stort behov for lejeboliger, siger Jacob Mortensen, HHM Ejendomme.

Byggeriet går i gang efter sommerferien, og første etape står klar til indflytning i efteråret 2017. Boligerne udbydes som lejeboliger.

Relateret indhold