Umiddelbart lod et byggeri til at være færdigt, men som et forsøg blev der lavet en visuel test, der viste, at der var fejl og mangler i installationerne for 434.500 kroner. Efterfølgende blev bygningen testet via et performancetest-skema, og her viste det sig, at det reelle beløb var 14,7 millioner kroner.
– Eksemplet kommer fra en rapport fra Byggestyrelsen, og det er fra et af de 300 byggerier, styrelsen stod bag sidste år. Beløbet er ret voldsomt, men det stemmer overens med de erfaringer, vi gør os i Midtconsult, siger Michael Andreasen, VVS-installatør i Midtconsult, i en pressemeddelelse.
En bygning har jo et langt liv, og hvis udførelsen af byggeriet ikke bliver tjekket efter, kan driften vise sig at blive alt for dyr.
Michael Andreasen VVS-installatør, Midtconsult
Han har siden 2014 været en af de medarbejdere i Midtconsult, som udelukkende har arbejdet med commissioning, og han har udelukkende fokus på at sikre, at forskellige byggerier rent faktisk opfylder de krav, de er underlagt i både bygge- og driftsfasen.
– Commissioning skal sikre, at bygherren får det, han ønsker og betaler for. At fokusområderne bliver indarbejdet i projektmaterialet, og at driften efterfølgende er sikret, siger Michael Andreasen, og kollegaen Gunnar Hrafn Jónsson supplerer:
– Det handler blandt om at sikre, at specifikationerne er klare nok, så det ikke bliver rådgivernes eller entreprenørens præferencer for bestemte løsninger og materialer, der definerer byggeriet. Hvis bygherren ikke har specifik viden på området, kan han ende med at stå med et hus, der ikke passer til hans behov, siger Gunnar Hrafn Jónsson.
Stramme tidsplaner
Midtconsults seniorprojektledere bliver ofte spurgt, om commissioning overhovedet er nødvendigt, eftersom et byggeri burde være i orden, når det bliver afleveret. Svaret er både ja og nej.
– Man bygger i dag på en måde, hvor der er mange aktører inde i billedet, og tidsplanen er som udgangspunkt meget stram. Der opstår uforudsete forhindringer, og planen kommer under pres. De leverandører, der kommer ind sidst i forløbet, bliver presset på tiden, og de bliver også presset på økonomien, for der falder dagbøder, hvis de ikke når det til deadline. Derfor øges risikoen for fejl og snuptagsløsninger, som måske synes acceptable i situationen, men som giver bygherren problemer på sigt, siger Gunnar Hrafn Jónsson, som peger på, at for stort fokus på anlægssummen kan koste på driftskontoen.
– Vi oplever et meget stort fokus på prisen – altså prisen for selve byggeriet. Men over tid kan de billigere løsninger i byggefasen koste dyrt, når bygningen går i drift, og det er commissioning-processen med til at kaste lys over. Så det, der kan virke som en ekstra udgift, kan ende med at være en betydelig besparelse, siger Gunnar Hrafn Jónsson.
Øget risiko for usynlige fejl
Den fulde commissioning-proces handler om den totale dokumentation og test af en bygning, fra komponentvalg til dokumentation som as build-tegninger, CE-mærkning, brugervejledninger, indreguleringsrapport og funktionsafprøvning. Kvalitetssikring undervejs i byggeprocessen er ikke et nyt fænomen, men i takt med, at byggeriet bliver stadig mere kompliceret – ikke mindst hvad angår installationer – er risikoen for “usynlige” fejl ifølge Midtconsult steget markant. Og derfor er commissioning langsomt, men sikkert ved at vinde indpas.
– Der er så mange steder, ting kan gå galt. Uden en grundig testfase kan du sagtens have installationer, som tilsyneladende fungerer, men som i virkeligheden koster en masse penge i overforbrug af strøm, siger Michael Andreasen.
Typisk fejl
Et eksempel kan være et VAV-spjæld, der bliver sat op af installatøren. Det virker. Så bliver der sat strøm til, og det virker fortsat. Derpå bliver det sluttet til CTS-anlæggets regulering, og ifølge skærmen fungerer det optimalt. Men ingen ved, at CTS-skærmen i virkeligheden viser et andet spjæld i naborummet, og derfor opdager ingen, at de to spjæld er ombyttet ved forkert fortrådning eller programmering.
– Det er en typisk fejl, som man først opdager, når man tester det, og det kræver jo et aktivt tilvalg, siger Gunnar Hrafn Jónsson, der i funktionstestningen anvender performancetest-skemaer, der lever op til DS3090-standarden.
Principperne bag commissioning har været kendt fra industrien i årtier, men har først vundet indpas i byggebranchen de senere år. Det kan skyldes måden, byggerier bliver til på i dag.
– Byggeperioden bliver stadig kortere, fordi tid er penge. Da byggerierne samtidig bliver stadig mere komplicerede – ikke mindst hvad angår installationer – stiger risikoen for fejl. Og denne type fejl er dyre at rette op på, hvis de opdages for sent, siger Gunnar Hrafn Jónsson, og Michael Andreasen tilføjer, at det ikke kun handler om økonomi.
– Det er også et spørgsmål om sikkerhed. Hvis man eksempelvis forestiller sig, at ABDL-døre på et hospital ikke fungerer, kan det handle om liv eller død. Og det er den slags ting, man først opdager, når man enten tester det, eller når det pludselig er alvor og dermed for sent, siger Michael Andreasen.
Også små fejl
Han understreger, at det også “bare” kan handle om fejl, der skaber gener i hverdagen og fordyrende udbedringsarbejder.
– Da vi lavede commissioning på et større byggeri, opdagede vi, at varmeveksleren kun havde den halve kapacitet i forhold til, hvad den skulle have. Det er umiddelbart ikke nemt at se, så vi opdagede det først, da vi testede det. Det er sådan en fejl, der først ville være blevet opdaget, når kulden satte ind, og det kunne godt have kostet en nedlukning af bygningen i et par dage, siger Michael Andreasen, der peger på, at netop driften er vigtig at holde sig for øje:
– Ofte har bygherren et udpræget fokus på byggefasen, for det er her, de store summer er på spil. Men en bygning har jo et langt liv, og hvis udførelsen af byggeriet ikke bliver tjekket efter, kan driften vise sig at blive alt for dyr. Det er i driften, at teorien og virkeligheden møder hinanden, og selv det bedste teoretiske materiale er ikke meget værd, hvis det bliver udført dårligt.
