Historisk set har bygherrerne ofte levet i det skjulte og lidt karikeret beskrevet som en aktør, der bestilte et byggeprojekt og betalte for det. Det er altid forløbet i samarbejde med rådgivere, entreprenører, myndigheder, brugere m.fl., men særligt ifm. revisionen af AB18 er parternes roller, herunder også bygherrernes, blevet tydeligere.
Det mener formand for Bygherreforeningen, Peter Fangel Poulsen, der også er partner, direktør og stifter af bygherrerådgivningsvirksomheden Bauherr:
– Bygherrerne er et led i en branche med mange aktører med mange forskellige opgaver og interesser. Grundlæggende er vores opfattelse – og har altid været det – at vi ikke gør noget alene, for hvis vi løfter i fællesskab, er der større sandsynlighed for, at resultatet bliver bedre.
– I mange år har vi søgt dette vigtige samarbejde, men tidligere er potentiale, der ligger heri, måske ikke indfriet til fulde. De senere år er der sket et skifte, bl.a. i forlængelse af, at byggeprocesserne og projekterne er blevet stadigt mere komplekse. Her er der behov for, at vi som bygherrer bliver endnu bedre til at træde i karakter som et instrumentelt, styrende organ. Og det er en opgave, som vi er klar til at påtage os, siger formanden for 275 medlemsvirksomheden, der dækker både det offentlige, almene og private segment.
Rapportering og digitalisering
Foruden den stigende kompleksitet styrkes behovet for tættere samarbejde og bygherrernes større ledende rolle af et ligeledes fortsat stigende behov for grøn omstilling – og digitalisering.
Ved årets indgang trådte EU’s krav om ESG-rapportering fra børsnoterede selskaber med mere end 500 ansatte i kraft. Fra næste år vil kravet også gælde for ikke-børsnoterede virksomheder med over 250 ansatte, og fra 2026 vil børsnoterede virksomheder med mindre end 250 ansatte tilmed være omfattet af loven om bæredygtighedsdokumentation i årsrapporteringen.
Med andre ord vil stort set hele industrien inden for få år være påvirket af det såkaldte CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive).
– Vi skal være i stand til at måle og registrere vores projekter på en anden måde, og her er brugen af digitale redskaber afgørende, siger Peter Fangel Poulsen og fortsætter:
– Men vi må også erkende, at det er et område, hvor byggeriet ikke er nået så langt, som man kunne ønske. Det gælder også for bygherrerne, der bedre skal forstå de muligheder, der ligger i de allerede eksisterende værktøjer og kunne bruge dem.
Læs mere om fortsat høje byggeambitioner i 2024 og en pipeline på 140 milliarder
Han nævner bl.a. de nuværende BIM-modeller som værktøjer, der i større grad kan vindes flere fordele af:
– Mange virksomheder har politikker for digitalisering, men i praksis er der stadig et stykke at gå, og det er uden tvivl et område, hvor vi kan og skal blive skarpere, siger formanden, der dog samtidig ser et stort optimerings- og effektiviseringspotentiale for både bygherrerne og branchen som helhed:
– Det er et godt eksempel på et område, hvor vi bl.a. kan gå ind og tage den ledelsesmæssige rolle ved at beskrive, hvordan bygninger skal tegnes og opføres, hvilke materialer der skal bruges mm., og i hvilket omfang data skal foreligge.
Strateginetværk og handletank
Peter Fangel Poulsen vender tilbage til vigtigheden af samarbejde på tværs af hele værdikæden, hvorfor Bygherreforeningen også er en del af Strateginetværket for Bæredygtigt Byggeri.
Her har mere end 30 forskellige organisationer og institutioner samlet sig på tværs af særinteresser og synspunkter for at kunne bidrage til at opfylde Folketingets ambitioner om et mere bæredygtigt byggeri – og de 21 initiativer, som blev vedtaget i marts 2021.
Læs mere: Profileret netværk: Disse tiltag vil reducere klimabelastning i fremtiden
Men realiseringen af den grønne omstilling har også brug for, at branchen selv tager initiativ, påpeger formanden og henviser til Byggeriets Handletank for Bæredygtighed.
En sammenslutning af mere end 60 virksomheder og 130 branchefagfolk fra bygge- og anlægsbranchen:
– Byggeriet står over for en klimaudfordring, der er større end, at enkelte organisationer kan løse dem. I Strateginetværket er allerede påbegyndt flere projekter og processer med en række aktører, og nu giver handletanken yderligere et markant rygstød til udvikling i en grønnere retning, fortæller Peter Fangel Poulsen.
Radikale standpunkter
I slutningen af januar præsenterede handletanken 33 handlinger, og ét af målene sigter mod, at branchen højest giver anledning til et globalt CO2-aftryk på 5,3 mio. tons CO2 i 2030. Hertil sigter anbefalingerne mod, at et nybyggeris gennemsnitlige CO2-aftryk i 2025 maksimalt er på 7,2 kg CO2/m2/år – en reduktion på 88 % ift. niveauet i 1990, fortæller Peter Fangel Poulsen:
– For 15-20 siden skænkede de færreste CO2-udledning en tanke, så jeg mener, at vi leverer meget med 88 % CO2-reduktion – også set ift. andre branchen og det politiske mål på 70 %.
Til spørgsmålet om det så er nok, svarer han:
– Grundlæggende oplever jeg stor enighed i branchen og tro på, at vi skal få løst klimaudfordringen. Så kan vi diskutere tal og hastighed, hvor de mest progressive peger på byggeri efter CO2-niveauer, der i dag kun vanskeligt kan realiseres. Vi fastholder vigtigheden af en bevægelse, hvor alle aktører kan være med, og det kræver operationalitet i reduktionsmålet. Men, tilføjer han:
– Vi må ikke glemme, at grænsen i det nuværende bygningsreglement hedder 12 kg CO2/m2/år, så uanset standpunkt er begge radikale. Og så må vi jo erkende, at udviklingen går utroligt stærkt, og at vi i dag ved langt mere om udfordringerne, potentialerne, løsningerne og behovet end for blot et år siden. Så der vil løbende blive korrigeret, og diskussionerne vil vare ved.
Paradigmeskifte og transformation
Generelt mener formanden – trods uenigheder om reduktionsmål – at branchen i dag er mere samlet og står et bedre sted end for få år siden og fremhæver handletankens fokus på cirkulær økonomi og biodiversitet:
– Det er et paradigmeskifte, at vi går fra kun at tale om CO2-grænseværdier til at være enige om, at vi står med en global udfordring, nemlig klodens velvære.
Læs mere: Handletanken: Cirkulær økonomi og biodiversitet er stadig ukendt grund
Han henviser til Danmarks Naturfredningsforening, der har opgjort, at 1.932 truede dyr, planter og svampe står overfor at uddø, bare i Danmark – ifølge en ekspert er der ikke set så stor massedød, siden dinosaurerne gik bort:
– Byggeriet påvirker naturen og biodiversiteten alle de steder, hvor vi udvinder råstoffer og udnytter naturressourcerne, også i mere sårbare områder af kloden. Kan vi reducere byggeriets negative aftryk bl.a. ved større mængder af genbrug og genanvendelse af ressourcer og bygninger, gør vi en afgørende forskel, og det mener jeg, at vi må have en klar målsætning om.
Bygherrernes formand ser bl.a. et stort potentiale i transformation af bygninger. Noget, som der i længere tid er blevet talt om, men hvor der mangler gode og klare forretningsmodeller:
– Der ligger en meget interessant opgave i at bruge de eksisterende bygninger igen og igen uden at skulle rive ned og bygge nyt. Vi mangler stadig at finde svaret på, hvordan vi gør det, både lovgivnings- og forretningsmæssigt, men når det lykkes, vil vi se helt andre tal for CO2-udledning og ressourceforbrug til stor gavn for biodiversiteten.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';