Om Bygherrebarometeret
- Bygherrebarometeret giver et aktuelt overblik over summen af bygge- og anlægsprojekter, der er planlagt til at gå i gang inden for de kommende 12 måneder med en projektsum på over 40 mio. kroner, hvoraf de fleste igangsættes af professionelle og institutionelle bygherreorganisationer.
- Desuden underbygges Bygherrebarometeret af en aktuel spørgeskemaundersøgelse blandt landets professionelle bygherrer, som er blevet bedt om at vægte særlige udfordringer og prioriteringer det kommende år.
Byggeambitionerne er stadig høje i Danmark. Landets bygherrer har planer om at igangsætte store byggeprojekter (med en byggesum på over 40 mio. kroner) for i alt 141 mia. kroner det kommende år.
Det er på niveau med den rekordstore pipeline ved indgangen til 2022, hvor der var planer om byggeri for 138 mia. kroner – plus projekter for 10 mia. kroner på Femern-forbindelsen. Spørgsmålet er dog, hvor meget som ender med at blive realiseret i 2023.
I år viser opgørelserne fra Byggefakta, at blot 64 % af den samlede byggesum af projekter ender med at blive sat i gang. Realiseringsgraden i år er endda lavere end under corona-året 2020, hvor blot 72 % af den samlede byggesum blev gennemført.
– I år er rekordmange projekter ikke blevet igangsat som planlagt, hvilket betyder at den reelle byggeaktivitet i Danmark er dalet i andet halvår af 2022. Dog virker det ikke til, at udfordringer med blandt andet rentestigninger og prisstigninger på materialer endnu har taget ambitionerne fra landets bygherrer. I 2023 er der planer om at sætte store byggeprojekter i gang for 141 mia. kroner. Det er et meget højt tal og på niveau med i år, udtaler marketing- og kommunikationschef Mette Linneboe Pedersen fra Byggefakta, der har leveret data til årets Bygherrebarometer fra Bygherreforeningen.
Trækker i flere retninger
Hun er selv meget overrasket over tallene, da man skulle forvente, at de truende skyer over europæisk og dansk økonomi burde sætte sig i byggeplanerne.
– Der er udviklinger, som trækker i forskellige retninger. Vi kan se, at blandt andet kommuner og det offentlige generelt har færre planer, men at de private bygherrer vil igangsætte flere aktiviteter og stiger med otte procent. Mens boligbyggeri måske går en smule ned særligt i København, så trækker erhvervsbyggeriet i den anden retning. Også de almene bygherrer har fortsat høje ambitioner, selvom to tredjedele af alle deres projekter blev aflyst eller udskudt i 2022.
Hun hæfter sig særligt ved aktiviteterne i det private erhvervsbyggeri, hvor der næsten er sket en eksplosiv udvikling i 2022, som fortsætter ind i 2023. Der bygges blandt andet mange logistikcentre og opføres meget til industriproduktion. Desuden opføres der forsat mange boligprojekter, og der sker en voldsom vækst i inden for energianlæg som for eksempel solcelleanlæg og Power-to-x-anlæg. Her vokser investeringerne med over 100 %.
Mindre følsomme for konjekturudfordringer
Bygherreforeningens direktør Henrik L. Bang hæfter sig også ved de private byggeplaner i forudsigelserne for næste.
Han forklarer, at de private bygherrer som for eksempel nogle typer af erhvervsvirksomheder og de store pensionsselskaber ofte har lange investeringshorisonter. De er mindre følsomme overfor konjunkturudsving og de aktuelle udfordringer i markedet.
– Men ellers hæfter jeg mig naturligvis ved den voksende usikkerhed blandt vores medlemmer. Der blev i år aflyst eller udskudt en masse projekter pga. prisudfordringer, og selvom jeg næsten ikke har fantasi til at forestille mig, at det forsætter ind i 2023, så er det naturligvis påfaldende, at 38 % af vores medlemmer mener, at de skal aflyse eller udskyde allerede planlagte projekter de kommende 12 måneder. Og at 26 % er usikre. Det vidner jo om, at markedet ikke har stabiliseret sig.
Han mener, at det også er bemærkelsesværdigt, at de almene har måtte droppe mange byggeprojekter. Ofte pga. prisstigninger. I et vigende marked med lavere aktiviteter og dermed lavere priser vil nogle af disse byggeprojekter måske kunne gennemføres i 2023, mener han.
Største udfordring er prisstigninger
Prisstigninger er fortsat bygherrernes største hovedpine.
73 % af bygherrerne angiver det som en primær udfordring. Derefter følger afledte effekter som for eksempel budgetoverskridelser og konkurser blandt entreprenører, som henholdsvis 44 % og 39 % angiver som en primær udfordring.
– Vi kan se et stigende antal konkurser i branchen, og det er uhyre interessant at følge, om det er en blivende trend. Det er en potentielt dyr fornøjelse for en bygherre, når en leverandør må smide håndklædet. Og nogle konkurser skyldes de stigende materialepriser. Her håber vi, at markedet retter sig. Det vil være gavnligt for alle, siger Bygherreforeningens direktør.
Hovedkonklusioner fra Bygherrebarometeret 2022:
– Byggeriet kan se frem til et meget højt aktivitetsniveau også i 2023 med planlagte projekter for 141 mia. kroner. Det er samme niveau, som planerne så ud på samme tid sidste år, hvor der i 2022 var planlagt projekter for 138 mia. plus 10 mia. kroner på Femern forbindelsen.
– Realiseringsgraden for byggeprojekter i 2022 relativ lav. Kun 64 % af den samlede byggesum ser ud til at blive realiseret. Det er mindre end under corona-året i 2020, hvor tallet lød på 72 %.
– Det er særligt de private bygherrer, der går frem i 2023. Her er fremgangen på otte procent. Særligt båret frem af erhvervsbyggerier.
– Der er stor vækst i energianlæg og renovationsanlæg. Her sker en fordobling i 2023. Og der er sket en firdobling siden 2020.
– Bygherrerne er usikre på fremtiden. 38 % regner allerede nu med at aflyse eller udskyde projekter i 2023. Og 26 % ved ikke om de kommer til at aflyse eller udskyde.
– Landets bygherrer er mest udfordret af prisstigninger på materialer. 73 % angiver prisstigninger som en primær udfordring. Herefter følger lange leveringstider på materialer (52 %), budgetoverskridelser (44 %) og konkurser blandt entreprenører (39 %).
