I en tid, hvor et væld af nye eller tidligere kendte materialer og metoder gør deres indtog, alt imens der kommer mere vand fra alle sider, er det sin sag at ’spå’ om, hvad der vil ske i byggeriet i 2026.
Alligevel deler Byggeskadefondens driftsdirektør Kathrine Birkemark her et par perspektiver på, hvad fonden vil have fokus på i 2026:
Markant fald i offentlige udbud. Men projekterne er blevet meget større
– Kort sagt kigger vi i Byggeskadefonden ind i et år, hvor fokus fortsat er på at minimere forekomsten af svigt og skader i en tid, hvor klimaændringer, klimakrav og brugen af nye materialer unægteligt vil øge risikoen for, at noget går galt, siger hun.
Potentielt flere svigt
Ifølge fondens data for nybyg relaterer op mod 40 % af alvorlige svigt, som fører til skader, sig til facader og er ofte relateret til fugt.
Når tidens klimatendenser og biogene materialer i konstruktionen tilføjes den ligning, er resultatet som minimum samme risiko, men potentielt med større konsekvenser.
Idékonkurrence skal udvikle område på 274.000 m2 ved tidligere sygehus
Derfor gør Kathrine Birkemark og Byggeskadefonden opmærksom på, at brugen af nye materialer og metoder og de stadig strammere klimakrav kræver særlig omtanke og forberedelse af både bygherrer, rådgivere og entreprenører.
– Det sagt, så er biogene materialer en central del af den grønne omstilling i kombination med de stadigt strammere klimakrav, der er på vej i byggeriet. Så vi behøver ikke tale om, om vi kan bygge med træ – det har den almene sektor og byggesektoren generelt allerede stor erfaring med. Fokus bør være på, hvordan vi bygger med det og samtidig gør brug af den velkendte byggeteknik, forklarer hun.
Datadeling i branchen
Der går i gennemsnit 9,3 år, fra et byggeri står færdigt, til Byggeskadefonden eventuelt modtager en skadesanmeldelse.
Så lang tid kan byggebranchen ikke vente på at kunne høste erfaringer med brugen af nye materialer og byggemetoder, der anvendes i almene byggerier. Derfor arbejder Byggeskadefonden på at finde ud af, hvordan der hurtigere kan indsamles data om nye materialer og nye metoder, som kan deles med branchen.
Region frygter for tidsplan: Varsler dagbøder på supersygehus
– I 2025 har vi f.eks. forsøgt at danne os et overblik over byggerier, hvor bygningsejere har anført, at der er indgået innovative løsninger i projektet. Foreløbigt har en kortlægning, udført af Smith Innovation, identificeret over 100 almene byggerier, hvoraf langt de fleste omhandler facader og en stor andel er træbyggerier. Der er med andre ord mange erfaringer at trække på, siger Kathrine Birkemark.
Udfordringen er, at der er stor forskel på, hvordan forsøg og afprøvninger tilrettelægges, udføres og evalueres på tværs af byggeprojekterne. Derfor kan det være svært at uddrage en samlet læring.
Store leverandørdag: Projekter til milliarder sættes i udbud af Vejdirektoratet
Derfor ønsker Byggeskadefonden i 2026 at have fokus på en tværgående erfaringsopsamling inden for udvalgte emner.
– Det er jo data, der skal ud at leve i branchen. Og sådan helt generelt tror jeg, at bedre og hurtigere dataindsamling, samt fælles dokumentationsmål og dokumentationskriterier i branchen, er vejen frem.
Risikoafdækning kan bane vejen
Byggeskadefonden vil i 2026 fortsat have fokus på brugen af risikoerklæringer, der er obligatoriske at anvende i det almene byggeri.
Risikoerklæringerne hjælper almene bygherrer og deres rådgivere med at sikre en aktiv risikoafdækning og en dialogbaseret projektopstart.
To kilometer lang tunnel på vej centralt i Aarhus
Når risiko og ikke mindst konsekvens afdækkes, kan der bedre tages stilling til, hvordan skadeomfang begrænses ved svigt – og det er hele målet, siger Kathrine Birkemark:
– På trods af, at vi i Byggeskadefonden er fokuseret på at undgå skader og er underlagt vilkår, der fordrer en forsigtig tilgang, så understøtter vi de almene byggerier i omstillingen. Vi har effektfulde og afprøvede værktøjer, viden og data, som vi gerne stiller til rådighed for byggeriet generelt.
– Vores mål er jo, at alle, der bygger, forholder sig til de risici og konsekvenser, der i sidste ende kan vise sig at være ressource- og omkostningstunge.
De kæmper om stadionopgave til 210 millioner
Kathrine Birkemark ønsker derfor, at bygningsejerne og deres rådgivere bliver bedre til at bruge risikoerklæringen aktivt som et beslutningsværktøj, hvor man får tænkt forskellige scenarier igennem og konsekvensafdækker de valgte løsninger.
– Bygningsfysikkens love, klimaet og mange andre faktorer påvirker jo vores byggerier – om vi vil det eller ej. Det, vi kan gøre, er at arbejde fokuseret med risikodækning, så vi er forberedt og har forholdt os til den viden, der allerede eksisterer.
