Byggeriet af “IKEA-boliger” i gang i Greve

Torsdag blev der taget første spadestik på et 25.000 kvadratmeter stort projekt, der omfatter 31 rækkehuse, der bliver indrettet af IKEA Taastrup.
Torsdag var der første spadestik på Tværhøjgård i Greve, som HHM opfører for Ikano Bolig. Fra venstre er det kommende beboer Rudi Hansen, Greves borgmester Pernille Beckmann, HHM's adm. direktør Svend Pedersen, fællesskabsudvikler hos Ikano Bolig A/S Cecilie Tarras Madsen og adm. direktør i Ikano Bolig A/S, René Brandt.

Byggemodningen er i fuld gang på den 112.600 kvadratmeter store byggegrund, hvor HHM i første etape skal opføre 31 ‘kubiksmarte boliger’ for Ikano Bolig.

Konceptet handler om at bygge gode og gennemtænkte boliger til en fair pris med optimal udnyttelse af hele rummet i en bolig.

– For os er den gode bolig et sted med funktionelle og sunde rammer for beboernes liv og trivsel. Det er boliger, der er skabt i en ordentlig kvalitet, hvor entreprenørens viden og erfaring med byggematerialerne er inddraget i processen, og ikke mindst er de er blevet til i hænderne på folk, der altid har fagligheden i orden og forstår at samarbejde gennem hele byggeprocessen. Vi har været meget spændte på at komme i gang på Tværhøjgård, der adskiller sig lidt fra andre boligprojekter eksempelvis med det tætte samarbejde med IKEA om indretningen, og i det hele taget de nye tanker om og fokus på boligoptimering forklarer Svend Pedersen Adm. dir i HHM A/S.

På den store byggegrund vil der blive opført 230 boliger. Første etape består af 21 rækkehuse i ét plan og 10 rækkehuse i to plan.

Opgaven er en totalentreprise mellem HHM A/S som totalentreprenør og KHS Arkitekter A/S.

Relateret indhold