Bygger grønt og svanemærket i centrum af Roskilde

Orangerier, bløde opholdsarealer, taghaver samt svanemærkede materialer med lav afgasning bliver centralt i et ca. 13.000 m2 stort bolig- og erhvervsbyggeri, som Raundahl & Moesby bygger centralt i Roskilde.
Raundahl & Moesby bygger 131 lejelejligheder og 2 erhvervslejemål centralt i Roskilde. Grønne arealer og svanemærkede materialer bliver kendetegnende for området, hvor der tidligere har ligget to nedslidte daginstitutioner og en ditto dagligvarebutik.
Raundahl & Moesby bygger 131 lejelejligheder og 2 erhvervslejemål centralt i Roskilde. Grønne arealer og svanemærkede materialer bliver kendetegnende for området, hvor der tidligere har ligget to nedslidte daginstitutioner og en ditto dagligvarebutik.

Den seneste prognose for befolkningstilvækst i Roskilde Kommune forudser en vækst på ca. 3.000 borgere inden for de næste 3 år. Det kræver flere boliger, og nu lægger Core Property Management an til at få bygget 131 lejelejligheder og 2 erhvervslejemål, herunder en dagligvarebutik på 1.200 m2 samt en parkeringskælder i den centrale del af Roskilde.

På området på Køgevej nedrives en ældre Fakta-butik og to nedslidte daginstitutioner. Institutionerne er allerede flyttet til nye, moderne rammer, mens en ny dagligvarebutik får til huse i det nye byggeri, der samlet bliver ca. 13.000 m2.

Boligerne skal svanemærkes, og der er derfor særligt fokus på indeklima. Der vælges klimavenlige materialer som certificeret træ og materialer med lav afgasning, ligesom der er fokus på dagslysforhold og energiforbrug.

Projektudviklingsdirektør hos Raundahl & Moesby, Morten Jensen udtaler:

– At vores byggeri bliver svanemærket, betyder, at der både er krav til materialer, byggeproces, brugsfasen, håndtering af affald og recirkulering af byggematerialer. Svanemærkningen skaber både et bedre valg for miljøet, klimaet og ikke mindst beboerne.

Der bliver sat fokus på dagslysforhold og energiforbrug i det nye byggeri.
Der bliver sat fokus på dagslysforhold og energiforbrug i det nye byggeri.

Støjdæmpende effekt

Som led i etableringen af flere attraktive udendørs opholdsarealer, som bl.a. minimerer støjbelastningen, opføres der flere orangerier og anlægges bløde opholdsarealer med græsser, planter og bede, både i terræn, på taghaver og på tagene.

Opholdsarealerne skal ud over den støjdæmpende effekt give de kommende beboere mulighed for at skabe fællesskaber og samvær samt forlænge perioden for udeophold betragteligt.

Raundahl & Moesby har videreudviklet projektet sammen med sælger af grunden, Proximus/SDR, og solgt boligprojektet til Core Property Managements seneste fond, Core Bolig XI.

Relateret indhold