Bunken af jordaffald fra anlægsbranchen er højere end nogensinde før

Mængden af jordaffald fra bygge- og anlægsbranchen er tredoblet siden 2011. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. I alt kom 15 mio. ton affald i 2022 fra byggebranchen.
En graf med blå (bygge- og anlægsaffald) og grønne (jordaffald) søjler viser en kraftig stigning i mængden af affald. Graferne viser tal fra 2011, 2015, 2019 og 2022
Graferne over affald fra bygge- og anlægsbranchen efter type viser tydeligt, at mængden af jordaffald har været i kraftig vækst siden 2011. Kilde: www.statistikbanken.dk

Danmarks Statistik er sat i verden for at lave statistik på snart sagt alt. Også på mængden af den mængde byggeaffald, bygge- og anlægsbranchen genererer.

Affaldsregnskabet for branchen for 2022 viser, at bygge- og anlægsbranchen producerede 15 mio. ton affald det år. To tredjedele af branchens affald var jordaffald fra anlæg, f.eks. af nye metrolinjer og de seneste år også Lynetteholm.

Læs også

120.000 ton plastaffald får nyt liv i omfangsrigt sorteringsanlæg

Mængden af jordaffald er tæt på tredoblet siden 2011, og mængden af byggeaffald er steget med 61 % i samme periode.

Blandet affald, jern og træ

Byggeaffald består primært af asfalt og beton, men også blandet affald, jern og træ fra nedrivning og renovering af bygninger. Stigningen i bygge- og jordaffald skal ses i sammenhæng med store infrastrukturprojekter og stigende byggeaktivitet, lyder det fra Danmarks Statistik.

Størstedelen af bygge- og jordaffald går til genanvendelse eller bliver brugt til fyld under eksempelvis veje og i støjvolde.

Andre brancher: 3,8 mio. ton affald tilsammen

Bygge- og anlægsbranchen er klart den branche, der skaber mest affald. Danske virksomheder, ekskl. bygge- og anlægsbranchen, producerede til sammenligning 3,8 mio. ton affald i 2022 – tilsammen.

Læs også

Mød Urban Tree: Fra industrielt affald til vandforsinkende bytræ

Industrien producerede med 1,2 mio. ton mest affald. Heraf blev 75 % indsamlet til genanvendelse.

Relateret indhold