Behov for flere byggematerialer med personnummer

80 virksomheder fra byggebranchen stiller i ny udgivelse skarpt på, hvordan sporing af materialer i bygninger kan gøre branchen mere cirkulær.
Circle House Lab advokerer for øget sporbarhed i byggematerialerne. Pressefoto.
Circle House Lab advokerer for øget sporbarhed i byggematerialerne. Pressefoto.

Hvor meget er materialerne i en bygning værd, hvis de skal genbruges? Og kan de holde til det samme, som dengang de var nye?

Spørgsmål som disse er afgørende at få svar på, hvis byggebranchen skal omstilles fra lineær produktion, hvor man bruger materialer en enkelt gang, til cirkulær økonomi, hvor man tænker i genbrug og genanvendelse. Det undersøger man i en ny publikation: Green Paper 01. Den er udgivet af Circle House Lab, et partnerskab af 80 virksomheder fra byggebranchen, der sammen arbejder for cirkulær omstilling i byggeriet. Medlemmerne af Circle House Lab er enige om, at standardiserede bygnings- og materialepas, altså mærkning af materialer, så de kan spores, er vejen frem.

De er afgørende for, at stor del affald, som landets byggepladser genererer, i stedet bliver brugt som materialer i nye bygninger. Men Green Paper 01 peger på, at der er et stykke vej endnu, forklarer Kasper Guldager, direktør i 3XN arkitekters innovationsselskab GXN og sammen med CSR-virksomheden Responsible Assets initiativtager til Circle House Lab.

– Der findes enkelte pionervirksomheder, som allerede arbejder med bygnings- og materialepas, men der mangler stadig fælles standarder og kritisk masse til at skabe rammerne for et reelt marked for at genanvende materialer i stor skala, siger han.

Det belønner at være i front

De virksomheder, der er gået først ud og har udviklet deres egne løsninger på materialepas, har til gengæld gode erfaringer.

I den danske teglvirksomhed Komproment har et materialepas bidraget til bedre kundekontakt og øget omsætning. Og virksomheden KALK imødeser med deres materialepas færre udgifter til vedligehold. Der er også erfaringer fra udlandet, som fx svenske Varvstaden, der ser en æstetisk værdi i at genbruge elementer fra et gammelt skibsværft i nye bygninger og hollandske Madaster, der giver bygninger og materialer et personnummer, så de kan spores digitalt. Så behovet ligger der for præcise og fælles retningslinjer, lyder det. Hvis branchen generelt skal omstilles, skal der nemlig mere til. Tine Lange, Responsible Assets, forklarer:

– Der findes i dag en række formater for deklaration og certificering af byggematerialer. Men ingen standardiserede retningslinjer for, hvad et bygnings- eller materialepas skal indeholde. Det er der brug for. Vi håber, at denne udgivelse vil være et skridt på vejen, lyder det.

Vi håber, at denne udgivelse vil være et skridt på vejen til mere sporbarhed.

Relateret indhold