AP Pension bygger over hele landet

Pensionsselskabet opfører over de kommende år 1.250 nye lejligheder i blandt andet Silkeborg, Horsens, Odense og København.
Dette projekt opfører AP Pension i Ørestad Syd. Det er tegnet af COBE og opføres af 5E Byg. Visualisering: COBE.
Dette projekt opfører AP Pension i Ørestad Syd. Det er tegnet af COBE og opføres af 5E Byg. Visualisering: COBE.

Her bygger AP Pension

  • AP Pensions bygger nye boliger og udlejningsboliger i (antal i parentes):
  • – Silkeborg (280)
  • – Horsens (150)
  • – Odense (220)
  • – København og Sjælland (500).
  • – Aarhus (130)

AP Pension har som en del af sin strategi og investeringspolitik en ambition om, at etablere boliger for almindelige danskere over hele Danmark.

– Med vores ejendomsprojekter ønsker vi dels at skabe solide afkast til vores kunder og dels at tilbyde boliger til borgere i hele landet, siger direktør for AP Ejendomme, Peter Olsson.

Selskabet arbejder i øjeblikket på flere større og en række mindre projekter landet over, som står færdig og klar til indflytning inden for en overskuelig fremtid.

– Lige nu har vi mange spændende projekter i støbeskeen flere steder i landet. Og ikke kun i København, men også byerne i provinsen, som rummer mange spændende perspektiver for vores ejendomsprojekter, forklarer Peter Olsson.

Han understreger at målgruppen for de mange nye lejligheder er almindelige husstande i hele landet. Boligprojekterne omfatter i alt i 1.250 nye lejligheder i blandt andet Silkeborg, Horsens, Odense og København.

Stort projekt i Silkeborg

– Et af vores største ejendomsprojekt er i øjeblikket under etablering i Silkeborg. Her bygger vi en række nye etageejendomme på en af byens bedst beliggende grunde. Byggeriet kommer til at bestå af 280 nye lejeboliger i bygninger med fem til otte etager, fortæller Peter Olsson.

Også i Horsens og Odense har AP Pension stukket spaden i jorden til nye spændende byggerier.

– I Odense er vi centralt med til at etablere en ny bydel, ved omdannelsen af Thomas B Thriges Gade. Vi bygger i alt 220 boliger samt erhverv og butikker, og det er vores håb, at vi med byggeriet er med til at skabe et endnu mere attraktivt centrum i Odense, siger Peter Olsson.

I Horsens arbejder AP Pension på en storstilet udvikling af bymidten, hvor Skt. Helene Torvet, som er arbejdstitlen på en helt ny central bydel, der skal imødekomme den store befolkningstilvækst. Byggeriet er en ambitiøs udvikling af Horsens midtby med mange forskellige boligtyper samt nye indkøbs- og restaurantmuligheder.

Ørestad og Enghave Brygge

Også i hovedstadsområdet er AP Pension ved at etablere en lang række nye boliger.

Således er små 100 lejligheder klar til indflytning ultimo 2018. Lejlighederne ligger attraktivt i Ørestaden, hvor de har direkte udsigt til Amager Fælled.

Peter Olsson fortæller, at AP Pension inden længe går i gang med opførelsen af yderligere knap 200 boliger yderst centralt beliggende lejligheder i Ørestaden.

– Og endeligt er vi ved at bygge omkring 200 boliger ved Enghave Brygge. Det er en af de sidste boligøer i den sydlige del af Københavns havn. Her vil vi om kort tid kunne tilbyde attraktive lejligheder, som alle har udsigt til vandet, siger Peter Olsson.

I Odense er vi centralt med til at etablere en ny bydel, ved omdannelsen af Thomas B Thriges Gade.

Relateret indhold