I slutningen af 2023 blev 45 parcelhusgrunde og 18 Tiny House-grunde sat til salg i den nye by Vinge i Frederikssund Kommune.
Efterspørgslen var stor, og nu er samtlige grunde solgt, mens tre Tiny House grunde er udlejet.
– Salget af alle grundene viser, at vi er på rette vej med visionen om at skabe en by, hvor natur, fællesskab og bæredygtighed går hånd i hånd, siger borgmester Tina Tving Stauning, Frederikssund Kommune.
Hele området forventes at stå færdigt og indflyttet i løbet af 2026.

NPV udpeget til at skabe aktivt byliv i nyt boligområde i Vinge
På grund af den store interesse undersøger kommunen nu muligheden for at udbyde endnu et område med Tiny House-grunde.
Alt andet end en traditionel forstad
Vinge er et af Danmarks største byudviklingsprojekter med et samlet areal på 370 hektar eller næsten 20 % større end Ørestaden i København.
Ambitionen for den nye by er at blive alt andet end en traditionel forstad, men derimod en by med landskabet i nærheden og naturen i baghaven.

Domea.dk vælger Pihl: Vinge-byggeri er tilbage på sporet
Samlingspunktet i Vinge bliver en byfælled, som forbinder byens forskellige kvarterer.
Derudover ligger en S-togsstation midt i centrum, som også kommer til at rumme boliger, butikker, kontorer, offentlige faciliteter mm.
Det fremtidige indbyggertal er estimeret til mellem 10-20.000 indbyggere alt afhængig af de kommende 25-30 års markedssituation og politiske valg.