Afsætter 90 mio. kr. til nyt sygehuslager – 6 km væk

Regionsrådet i Region Syd har afsat knap 90. mio. kr. til et nyt lager- og logistikcenter til Esbjerg Sygehus. De nye 2.500 kvm bygges i et industriområde seks km væk.
Foto af Esbjerg Sygehus, hvilket står med hvide bogstaver øverst by sygehuser
Der er ikke plads til at udvide de eksisterende lagerfaciliteter på Esbjerg Sygehus. Regionsrådet i Region Syd har derfor besluttet at opføre sygehusets nye lager- og logistikcenter i Edison Park. Seks km fra sygehuset. Foto: Esbjerg Sygehus

Der er trangt omkring Esbjerg Sygehus på Finsensgade centralt i Esbjerg. Sygehusets placering betyder nu, at sygehusets nye lager- og logistikcenter placeres cirka ti minutters kørsel fra sygehuset.

Lager- og logistikcenter skal erstatte de nuværende, utidssvarende lagerfaciliteterne på sygehus. De nye lokaler bliver på omkring 2.500 kvm. Her vil der være en afdeling til almindelige varer til sygehuset og en afdeling til rene og sterile varer.

I de nye bygninger vil automatiske transportbånd i lageret sørge for, at varerne kommer sikker og effektivt ind og ud af det nye lager. Transportbåndene vil betyde et bedre fysisk arbejdsmiljø med færre løft for de medarbejdere, der skal håndtere varerne i lageret.

Solceller på taget

Det nye lager- og logistikcenter bliver opført med solceller på taget, så opførelsen og driften af lageret kommer til at understøtte regionens klimastrategi. Lageret forventes at stå færdigt først på året i 2027, så det kan tages i brug i løbet af 2027.

Læs også

Flere solceller på syddanske sygehustage

De cirka 10 minutters transport mellem lager og sygehus forventes at foregå i eldrevne biler.

Mere effektive arbejdsgange

Det har ikke været muligt at bygge lagerets eksisterende rammer om, så de opfylder nutidens krav til effektive arbejdsgange, hygiejne og arbejdsmiljø. Det er derfor et enigt regionsråd i Region Syddanmark, der har besluttet at afsætte 81,5 mio. kr. til opførelsen af det nye lager.

Formand for regionens udvalg for byggeri, indkøb og grøn omstilling, Karsten Uno Petersen, siger:

Læs også

Jubel i Esbjerg: Udvikling af havnær bydel et skridt videre

– Det nye lager vil give langt mere effektive arbejdsgange og langt bedre arbejdsmiljø for dem, som skal håndtere de mange varer, det kræver at drive et moderne sygehus. Alt sammen noget, der i sidste ende kommer sygehusets patienter og medarbejdere til gavn.

Regionsrådet har tidligere bevilget 6,5 mio. kr. til grundkøb i industriområdet Edison Park. Den samlede pris for det nye lager løber dermed op i knap 90 mio. kr.

Relateret indhold